01.12
1554. Uden at der var forelagt en anklage, fuldbyrdede Rostocks byråd i den 11. time før middag ifølge deres pligt dødsstraffen over Johannes Schrøder fra Rostock, som den foregående søndag havde såret mig på den mest gemene måde i Vor Frue kirke. Gid Gud i sin nåde må tilgive ham den uhørt skamløse og umenneskelige gerning, som han øvede mod mig.
05.12
1570. Denne dag, dagen før Nikolaj, døde hr. Johan Friis af Hesselager, Hagestedgård (Hagensted) og Borreby, kansler for kong Frederik I, Christian III og Frederik II omkring den 10. aftentime i Køge. Han blev begravet den 19. i den samme måned i København i Vor Frue kirke.
10.12
Den første søndag i advent så jeg pave Julius den 3. under messen sammen med 30 kardinaler.
12.12
I det herrens år 1574. Til vor ophøjede og gode konge fødes en datter, den fornemme prinsesse, fru Anna, i Skanderborg omkring den 7. morgentime.
15.12
1553. Jeg rejste fra Rom efter at have dannet mig et godt indtryk af pavedømmet og gjort omhyggelige optegnelser om gamle mindesmærker og monumenter.
I København bliver min datter Benigna født i den 3. time og det 20. minut før middag i 1568 efter Frelserens fødsel.
19.12
1550. Hertug Jørgen af Mecklenburg blev fanget af borgerne i Magdeburg og tilbageholdt lige indtil byens overgivelse. I 1550.
20.12
1552 tirsdag. Jeg blev forlovet med den højagtede og ærbare jomfru. Judith Friis, datter af afdøde Nikolaj Friis i Rostock, ved en traditionel og højtidelig ceremoni, i den niende morgentime i den hellige Johanneskirke i overværelse af berømte, lærde og højagtede mænd.
21.12
Til Loreto i Vor frue kirke, hvor jeg så et skrækkeligt afgudsbillede.
22.12
Til Ancona, en meget sikker havn i Adriaterhavet.
28.12
Jeg vendte tilbage til Bologna, til hr. Doktor Marianus Soccinus, til vennerne og mine landsmænd.
30.12
1578. Denne dag, omkring den 5. aftentime fødes den berømmelige fyrste, hr. hertug Ulrik søn af vor ophøjede og gode konge i Kolding.
31.12
1538. Agnes Paselckes blev født i den 11. time efter midnat, i Rostock.
På denne dag, der afslutter året 1579, kom jeg til Stettin sammen med fornemme og velbyrdige mænd, hr. Niels Kaas, kongelig kansler og hr. Manderup af Parsberg, det danske riges højtansete rigsråder. Vi blev sendt som deputerede på en gesandtrejse af vor ophøjede konge, for at vi skulle påbegynde en forhandling med gesandter fra Polens ophøjede konge, hr. Stephan, storhertug af Litauen og med gesandter fra den transylvanske fyrste angående de hverv, som vi var blevet betroet. Men da de polske gesandter hverken indfandt sig der til den forud fastsatte tid eller ankom i de ti næste dage af det følgende år1580, hvor vi forblev i byen, så rejste vi derfra.