Karen Terkelsen
Efter Paslichs død overgår bogen til hans slægtninge, som tilføjer flere korte oplysninger, blandt andet om bogens ejerforhold og om slægtskabsforhold. Disse supplerende oplysninger – skrevet på latin, græsk og dansk, og med en ganske anderledes og sjusket håndskrift – står dels på titelbladet, dels spredt rundt om i dagbogen. I O. Waldes udgave er disse optegnelser samlet bagest; samme praksis er valgt i denne oversættelse.
Efter at bogen forsvandt ud af Paslich-slægtens eje, sandsynligvis i i slutningen af 1640-erne, endte den – ad højst usikre veje – på Uppsala Universitetsbibliotek Den følgende redegørelse for bogens komplicerede vej fra Danmark til Sverige bygger fortrinsvis på O. Waldes indledning til dagbogen i Danske Magazin, 6. Række, 2. Bind (1913).
På calendariets titelblad står der: ’Caspar Paslich Vitembergæ Anno 1551’. På samme side er der med en anden håndskrift tilføjet, at bogen er blevet foræret til Eilert Akeleye af hans kære faster Magdalene Gabrielsdatter på Rønnebæksholm i år 1643. Endelig er der endnu et notat på titelbladet, skrevet af Caspar Paslich den yngre, barnebarn af dagbogsskriveren og søn af Frederik Paslich.
Ifølge O. Walde er Ebers calendarium muligvis blevet købt og indlemmet i Stephanii bogsamling (note 1)Stephan Johannes Stephanius (Steffen Johannes Steffensen) (1599-1650), dansk historiker og filolog, der er mest kendt under sit latinske navn. Efter flere studieophold ved tyske universiteter blev han i 1627 ansat som professor i latinsk veltalenhed i Sorø. I 1639 fulgte udnævnelsen til kongelig historiograf og professor i historie. Allerede som ung begyndte han at samle et meget stort og værdifuldt bibliotek, Stephanii bogsamling, Efter hans død i 1650 solgte hans enke samlingen til Magnus Gabriel de la Gardie. I kalendariets efterskrift omtales han som ’mester Steffen’., som udgjorde en stor og kostbar del af Sorø Akademis bibliotek. Efter Stephanii død i 1650 solgte hans enke i 1652 biblioteket til svenskeren, grev Magnus Gabriel de la Gardie (note 2)Magnus Gabriel de la Gardie (1622-1686) svensk adelsmand og statsmand. Under svenskekrigene beslaglagde han store og kostbare bogsamlinger og manuskripter fra danske herregårde, bl.a. Rosenholm. En stor del af den bogsamling, som han købte af Steffensens enke, og hvori Paul Eberts calendarium indgår, overlod han til Uppsala Universitetsbibliotek. Her befinder calendariet sig fortsat.
En anden mulighed er ifølge O.Walde, at Magnus Gabriel de la Gardie under svenskekrigene erhvervede sig værdifulde biblioteker fra danske herregårde, blandt andet Rosenholm og Sorø Akademi. Senere overlod Magnus de la Gardie en stor del af Stephanii bogsamling til Uppsala Universitetsbibliotek, hvor bogen i dag stadig befinder sig.
O.Waldes redegørelse for bogens skæbne afsluttes med en konstatering af, at man næppe får sikker viden om, hvordan calendariet endte ’hinsidan’.
Noter
(1) Stephan Johannes Stephanius (Steffen Johannes Steffensen) (1599-1650), dansk historiker og filolog, der er mest kendt under sit latinske navn. Efter flere studieophold ved tyske universiteter blev han i 1627 ansat som professor i latinsk veltalenhed i Sorø. I 1639 fulgte udnævnelsen til kongelig historiograf og professor i historie. Allerede som ung begyndte han at samle et meget stort og værdifuldt bibliotek, Stephanii bogsamling, Efter hans død i 1650 solgte hans enke samlingen til Magnus Gabriel de la Gardie. I kalendariets efterskrift omtales han som ’mester Steffen’.
(2) Magnus Gabriel de la Gardie (1622-1686) svensk adelsmand og statsmand. Under svenskekrigene beslaglagde han store og kostbare bogsamlinger og manuskripter fra danske herregårde, bl.a. Rosenholm. En stor del af den bogsamling, som han købte af Steffensens enke, og hvori Paul Eberts calendarium indgår, overlod han til Uppsala Universitetsbibliotek. Her befinder calendariet sig fortsat.