Vivi Jensen

1500-tallet var på mange måder en opbrudstid, både i det danske rige og i resten af Europa. I 1523 brød Sverige endeligt ud af Den Nordiske Union, der havde eksisteret siden 1397, og samme år forlod Christian 2. landet, efter at den jyske adel havde opsagt ham huldskab og troskab. Frederik, der var kong Hans’ yngre bror og dermed Christian 2.s onkel, og som efter faderen Christian 1.s død i 1481 indtil 1513 havde været hertug af Slesvig og Holsten sammen med broderen og herefter med dennes søn, Christian 2., valgtes til ny konge.

I Rom havde pave Leo 10. i 1506 igangsat det meget kostbare byggeri af den nye Peterskirke, og for at skaffe penge til byggeriet intensiveredes handelen med aflad voldsomt. Af udsendinge fra Rom blev de troende bibragt den opfattelse, at den, der købte et afladsbrev, fik forkortet opholdet i den frygtede skærsild, som alle måtte igennem, før man kunne opnå den evige salighed.

Martin Luther. Kobberstik udført af Lucas Cranach den ældre, 1520.

Luther
Det fik i 1517 augustinermunken Martin Luther, der var professor ved universitetet i Wittenberg, til at offentliggøre 95 teser mod salg af Guds nåde for penge. Formålet var at skabe en debat, der skulle reformere kirken indefra, men i 1521 blev Luther udstødt af kirken. I Tyskland var støtten til ham imidlertid stor, og kejser Karl 5., der ikke havde brug for intern strid i riget, undlod at indlede den kætterproces, der ellers ville have været en naturlig følge af pavens bandlysning.

I stedet blev Luther indkaldt til rigsdagen i Worms, hvor han blev opfordret til at tilbagekalde sine skrifter. Det nægtede han dog at gøre, med mindre man kunne overbevise ham med Biblens ord. Ud over afladshandelen ville Luther afskaffe helgendyrkelsen og præsternes cølibat, og han ville lukke klostrene. Desuden havde han tilstrækkelig politisk tæft til at lokke med, at kirken fremover skulle styres lokalt, hvilket betød, at den regerende fyrste selv, og ikke paven, skulle udnævne bisperne. En så drastisk ændring af den hidtil kendte praksis var naturligvis totalt uacceptabel i Rom, men der var til gengæld støtte at hente hos de fyrster, der med uvilje havde set deres undersåtters penge gå til Rom og dermed underminere økonomien i deres egne områder.

Christian 3. Portræt udført af Jacob Binck, i 1535, da Christian var hertug og 32 år gammel.

Blandt de fyrster, der var til stede i Worms i 1521, var også den 19-årige hertug Christian af Slesvig og Holsten, den senere kong Christian 3., og det, han her oplevede, kom til at præge ham for resten af livet.

Et par uger før sit bryllup med Dorothea af Sachsen-Lauenburg i 1525 fik Christian af sin far Frederik 1. tildelt Haderslev-Tørning len i Slesvig, og året efter indførte han den lutherske reformation i området.
Alle vidste nu, hvor han stod i tidens store religiøse røre, og da Frederik 1. døde i 1533, kunne den unge hertug derfor ikke opnå rigsrådets støtte ved det efterfølgende kongevalg – måske lige så meget af økonomiske som religiøse grunde, for med den lutherske kirkeordning forsvandt muligheden for, at yngre sønner kunne placeres i lukrative bispeembeder, i de rige herreklostre eller som velaflagte kanniker ved domkapitlerne.

Grevens Fejde
Valget udsattes til det følgende år, men inden det kunne finde sted, udbrød “Grevens Fejde”, navngivet efter grev Christoffer af Oldenburg, der, støttet af Lübeck, fremprovokerede en borgerkrig. Formålet var at genindsætte Christian 2., der siden 1531 havde siddet fængslet på Sønderborg Slot, og først da København efter et års belejring overgav sig 29. juni 1536, kunne Christian 3. overtage kongemagten. Den 12. august blev de hidtil så magtfulde bisper, der alle havde sæde i rigsrådet, arresteret. De øvrige rigsråder, der selv havde kunnet frygte repressalier, fordi de havde udskudt kongevalget, og fordi en stor del af især den østdanske adel havde støttet kongens modstandere i krigen, måtte acceptere det skete og ovenikøbet være taknemmelige for, at kongen valgte alene at give bisperne skylden.

Dorothea af Sachsen-Lauenburg (1511-1571) dronning, gift med Christian 3.

Den 12. august 1537 kronede Luthers nære medarbejder, Johann Bugenhagen, kongeparret  i Vor Frue Kirke i København, og samme år forestod han udarbejdelsen af en ny luthersk kirkeordning for Danmark, Norge og hertugdømmerne, hvor den dog først blev endeligt vedtaget fem år senere.