Palle Birk Hansen
Udsigt mod Liddow
Caspar Paslich arvede sandsynligvis – som den ældste kendte søn – familiens gård i selve Rostock. Med sikkerhed arvede han godset Liddow på det nordøstlige Rügen efter sin fader Claus Paslich, der døde i 1568. Vi ved ikke, om han fik del i ejendommene allerede før 1568.
Caspar Paslich giftede sig som nævnt med Judith Folmersdatter Friis i 1554. Parret slog sig formodentlig ned i Rostock. Allerede i 1557 flyttede de som nævnt til Danmark i kraft af hans ansættelse som rådgiver for kongen. I 1558 fik han et dekanat ved Roskilde Domkirke. I 1559 døde datteren Dorothea i Roskilde, så formodentlig har de boet i byen på dette tidspunkt. Senere får han desuden en bolig ved universitetet i København. Herfra var der ikke langt til hoffet på Københavns Slot.
I 1570 skænkede Frederik 2. ham hovedgården Jerslevgaard med 15 bøndergårde i Jerslev, Lille Fuglede Sogn ved nordvestbredden af Tissø. Denne gave har sikret Paslich og hustru en solid årlig indtægt ved siden af dekanatet i Roskilde.
Men Frederik 2. var ikke færdig med at give gaver. I 1571 skænkede han Paslich Rønnebæksholm med 28 bøndergårde og 6 huse, en dobbelt så stor gave. Rønnebæksholm blev Paslichs sædegård. Her boede han med familien lige uden for Næstved, og gården gik i arv til sønnen Frederik Paslich.
Et lille kuriosum ved historien er, at Christian 4. i begyndelsen af 1600-årene udbad sig en sending duer af typen tumlinger fra Frederik Paslich. Han fik i første omgang 4 par, senere flere. Tumlinger eller tumlere stammer oprindelig fra Indien og Bagindien. Det er ikke usandsynligt, at denne duebestand på Rønnebæksholm er grundlagt under faderen Caspar Paslichs ejerskab. Under alle omstændigheder giver den lille notits et interessant indblik i en af tidens hobbies for konger og adelsmænd: Opdræt og flyvning med tumlere. Allerede Frederik 2. havde i 1572 over Helsingør indforskrevet en sending tumlere, formodentlig til menageriet på det Hillerødsholm, som han i 1560 havde mageskiftet sig til mod Skovkloster ved Næstved (Dahl, Den danske dues historie, 1974).
Endelig skødede Frederik 2. i 1574 Grevensvænge, som på det tidspunkt var en lille landsby, der bestod af to gårde, til Caspar Paslich. Grevensvænge forblev i slægten Paslichs eje frem til 1637. Paslichs Grevensvænge er for længst forsvundet. Den nuværende bygning er fra 1640erne, da gårdene i Grevensvænge kort forinden var slået sammen til en hovedgård.
Paslich havde nu fået 2 hovedgårde med 15 + 28 gårde + 2 gårde = 45 bøndergårde samt 6 huse. De årlige indtægter af gaverne sikrede ham og familien trygge kår under kongens gunst. Men han har til gengæld stået til kongens rådighed som en højt betroet embedsmand, kaldet ”kongens tyske sekretær” (Trap: Danmark, 5. udgave 1954, Holbæk Amt s. 513).
Endelig forlenede Frederik 2. i 1579 Paslich med Snegaards eller Snigaards Len, ganske vist et af landets mindste len, men dog en supplerende indtægt. Det maltrakterede Snigård Voldsted ved Åside tæt nordvest for Snesere minder stadig om gården.
Grubnow, luftfoto
Lørdag den 5. juli 1578 købte Paslich kontant landsbyen eller godset Store og Lille Grubnow lige over for Liddow på Rügen af forstanderen for Sct. Jacob – til evig arv og eje.
Endelig købte Paslich lørdag 16. juli 1586 gården Dambahn på Rügen. Dermed var hans samlede ejendomme i hus.
Kort over området
(Google Maps med markering ved Liddow. Åbner i nyt vindue)