Karen Terkelsen

På hver side i Paul Ebers calendarium er der som nævnt ovenfor mere eller mindre ledig plads. Og netop det faktum er helt afgørende for calendariegenren, nemlig at køberen af bogen selv kan skrive sine oplysninger ind på den tomme plads. Således bliver bogen så at sige et oversigtsværk, en encyklopædi, der ganske bogstaveligt binder viden om den store verdens begivenheder sammen med ejermandens personlige verden.

Og det er netop, hvad Caspar Paslich gør, da han i 1551 som ung student køber Paul Ebers historiske calendarium og heri begynder at nedskrive sine personlige optegnelser, dog ikke på alle sider af calendariet. Hvor en begivenhed strækker sig over flere dage, noterer han ikke altid årstal hver dag, for eksempel nævnes et voldeligt overfald den 25. november i 1554, men da han omtaler samme begivenhed tre dage senere, sker det uden årstal.

Omfanget af notater de enkelte dage falder noget forskelligt ud. Ud for nogle ret få datoer står der kun ét eller to ord, for eksempel et stednavn suppleret med et tillægsord, ’’’Firenze, la bella’ (den 17. december). Ud for andre datoer står der derimod notater fra flere forskellige år. Den 19. september er der notater fra 1553 om hans juridiske eksamen og udnævnelse til licentiat, fra 1568 om tilfangetagelsen af den svenske konge Erik XIV, og fra 1575 om, at hans søn Ernst bliver født i København. Med andre ord: tre vidt forskellige begivenheder, som alle er sket på denne dato, men med års mellemrum.

Hvor der nævnes flere begivenheder ud for samme dato, sætter Paslich i nogle tilfælde en vandret streg for at markere overgang til nyt emne. De længste notater fylder knap en side, for eksempel notatet om et færdselsuheld (den 21. september 1570) og skildringen af ceremonien, hvor forleningsretten overdrages til de slesvig- holstenske hertuger (den 3. maj 1580).

Som oftest er Paslichs optegnelser placeret umiddelbart efter Paul Ebers oplysninger, nogle gange dog skrevet hen over den trykte tekst. Flere gange har han skrevet en notits helt øverst oppe over den trykte dato, muligvis for at være sikker på at have god plads; dette gælder for eksempel hans rejserute. Nogle af disse dage har han alligevel ikke haft behov for at udnytte den ledige plads under Ebers tekst.
Når Paslich enkelte gange er i bekneb for plads, skriver han uden videre hen over den trykte oplysning om stjernernes placering nederst på siden. To steder har han ikke plads nok på siden og fortsætter så – med en henvisningsstreg – øverst op til næste side (den 18. februar). Den 8. april 1580 mangler han kun én linje, som så skrives nederst på kalenderbladet den 9. april.

Når Caspar Paslich har skrevet dagbog i den samme bog gennem syvogtredive år, har det den indlysende konsekvens, at han jævnligt og ved selvsyn er blevet mindet om  begivenhederne i sit liv, der er sket på en og samme dato – men vel at mærke med års mellemrum. Desuden er det meget tænkeligt, at han lige har skimmet Ebers oplysninger, når han selv sad med pennen i hånden, klar til at notere en begivenhed.

Det er fristende at vove sig ud i en fortolkning af, om den årelange skrivning i calendariet har præget hans tidsperspektiv. Muligvis har Paslichs lange og håndgribelige nærkontakt med calendariet og gensynet med hans egne og Ebers oplysninger bevirket, at han i højere grad har opfattet tidens gang som både et cyklisk og et lineært forløb, end vi i dag er tilbøjelige til.

For en nutidig læser giver de mange spring i tid imidlertid hans optegnelser et noget tilfældigt og uoverskueligt præg. Hvis man ønsker at danne sig et mere sammenhængende billede af embedsmanden og mennesket Caspar Paslich og hans politiske samtid, er det en god ide at opsætte hans calendarium som en dagbog.

I oversættelsen har vi derfor valgt at gengive Paslichs optegnelser mere læservenligt, nemlig som en kronologisk dagbog, der begynder med den tidligst daterede optegnelse fra 1348 og slutter med den senest daterede fra 1588.
Til gengæld betyder valget af den kronologiske dagsbogsform, at calendariets optegnelser delvis  mister deres præg af at være ’øjebliksnotater’, tænkt og nedskrevet på en bestemt dato i hans liv.

Som en yderligere konsekvens af dagbogsformen indledes hver optegnelse i denne oversættelse med en angivelse af dato, måned og år.  I den enkelte optegnelse er Paslichs egen datering naturligvis fuldt ud bevaret, også hans kalendertegn med den pågældende ugedag i parentes. Brugen af kalendertegn, der muligvis fungerer som nemme ikoner for ugedagene, er tilsyneladende anvendt helt tilfældigt. Måske er de også inspireret af Eber, der jævnligt indsætter dem i sin tekst.

I Ebers calendarium nævnes flere af Europas fremtrædende, lærde personer, deres fødested, akademiske grad og ansættelsessted. Hertil føjer Paslich – blot efter et komma – sine egne oplysninger, som kan dreje sig om personens dødsår, eller at han har set den pågældende persons gravmæle.

’Caspar Paslichs kalenderanteckningar’ blev udgivet af O. Walde (note 1)
Otto Vilhelm Carlson Walde (1879-1963) svensk bibliotekshistoriker ved Uppsala Universitetsbibliotek. 1916-1920 udgav han tobindsværket ”Storhetstidens Litteræra Krigsbytens I og II” om de store og værdifulde bogsamlinger, som svenskerne havde beslaglagt under Trediveårskrigen og syvårskrigen mod Danmark 1563-1570. Blandt de værker, som svenskerne stjal, er Paulus Eberus’ calendarium, hvori Casper Paslich har gjort sine dagbogsnotater. i Danske Magasin, 6. Række, 2. Bind (1913) I den udgave er der sat skarp parentes om ordene fra calendariet, hvortil Paslich føjer sine oplysninger.  I oversættelsen her er samme praksis videreført af hensyn til den sproglige sammenhæng, for eksempel:12.4.1554 [Hieronymus Schurf, doktor i kirkelig og borgerlig ret,] død i Frankfurt an der Oder. I 1554.

Man må antage, at nedskrivningen har fundet sted løbende i årene fra 1551 til 1588, sandsynligvis samme dag eller ganske få dage efter den nævnte begivenhed, især fordi Paslich omtaler mange detaljer og desuden er meget omhyggelig med at rette sine egne fejl. De fleste optegnelser vedrører hans samtid, men nogle få angår personer og begivenheder fra 1300- og 1400-tallet, som han under sin studie- og dannelsesrejse har hørt om. Det fremgår dog ikke, hvornår han har foretaget disse optegnelser. Enkelte andre optegnelser er ligeledes uden angivelse af årstal, for eksempel den 7. januar om datterens Benignas død i København og den 17. januar om den farefulde rejse over Sankt Gotthardt-passet.

Da dato og måned står trykt med meget store typer øverst på alle sider i Ebers calendarium, indleder Paslich blot sine optegnelser med udtrykket ’denne dag’, evt. med kalendertegn foran eller bagved, og de afsluttes som regel med et årstal. Dette gælder dog ikke skildringen af rejseruten under studierejsen 1553-1554, der som nævnt er placeret øverst oppe på siden, over den trykte dato og måned.
Bortset fra et par korte passager på plattysk om personlige begivenheder, nemlig købet af to gårde 05.07.1578 og 16.07.1586 samt færdselsuheldet 19.07.1586 i Nordtyskland, er alle hans optegnelser skrevet på latin.

Casper Paslichs håndskrift udvikler sig meget forskelligt fra de første optegnelser i 1550’erne og 1560’erne til de sidste i 1570’erne og 1580’erne. I begyndelsen ses en fin og lille, meget regelmæssig og ensartet håndskrift, der er nem at læse. I de følgende tiår bliver hans håndskrift mere kantet, bogstaverne større og han skriver med en tyk pen, således at skriften virker mere gnidret og knap så læselig. Årstallene er som regel skrevet med samme skriftstørrelse som optegnelserne, enten hele årstallet eller de to sidste cifre.
To begivenheder skiller sig markant ud, nemlig den 10. juni og den 20. juni, henholdsvis hans bryllupsdag og datoen for hans ældste datters fødsel. Her står årstallene tydeligt fremhævet med store tal tværs hen over siden. Generelt kan man sige, at håndskriften er en typisk renæssancehåndskrift.

 

---

Noter:
(1) Otto Vilhelm Carlson Walde (1879-1963) svensk bibliotekshistoriker ved Uppsala Universitetsbibliotek. 1916-1920 udgav han tobindsværket ”Storhetstidens Litteræra Krigsbytens I og II” om de store og værdifulde bogsamlinger, som svenskerne havde beslaglagt  under Trediveårskrigen og syvårskrigen mod Danmark 1563-1570. Blandt de værker, som svenskerne stjal, er Paulus Eberus’ calendarium, hvori Casper Paslich har gjort sine dagbogsnotater.