Januar

01.01
Denne dag 1559 omkring den femte aftentime dør den ophøjede fyrste, hr. Christian III, Danmarks konge, i Kolding.

02.01
1554. Jeg forlod Bologna i voldsomt snevejr, da jeg nu ville vende tilbage til Tyskland.

06.01
1555. [August. Schurf, doktor i lægevidenskab] dør i Frankfurt an der Oder.

07.01
Fredag. Denne dag i den anden time efter middag dør min kæreste datter Benigna i København. efter i 12 dage at have været plaget af vabler eller blærer, som havde angrebet hele hendes krop. Hun levede tre uger og to dage. Hun blev begravet i Vor Frue kirke på det sted, hvor min søns legeme er stedt til hvile.

09.01
Til Pavia, til Ticino.(note)Jf. Palle Birk Hansen: “Den store udlandsrejse 1553-1554”.

11.01.
(1554) (note)O. Walde skriver i sine kommentarer, at optegnelsen formentlig er fra 1551, men det må bero på en fejltagelse, da CP’s udlandsrejse først finder sted 1553-1554. Jeg kom til Certosaklosteret(note)Karteuserklosteret Certosa di Pavia, ca. otte kilometer nord for Pavia i Norditalien. Opførelsen af det store klosteranlæg, der blev grundlagt i 1396, varede ind i det 16. århundrede. , der er opført for så stor en sum, at mange mener, at intet kloster i Europa kan sammenlignes med det.

Søndag. Denne dag i 1579 bliver den berømmelige fyrste, hr. hertug Ulrik, søn af vor ophøjede og gode konge døbt i Kolding i den højeste treenigheds navn. Også jeg blev sammen med andre adelige og hofembedsmænd nådigt indbudt af hans majestæt til at stå fadder til dette fornemme barn.

12.01
(1554) Til Milano.

1550. Andreas Alciatus(note)Andreas Alciatus (1492-1550) en fremtrædende italiensk jurist og skribent. Hans bog ‘Emblematum libellus’ fra 1531 blev trykt i 150 oplag og var populær i hele Europa. Bogen blev anset for et hovedværk inden for genren ’emblembøger’, der fandt stor udbredelse i 1500- og 1600-tallet i Europa, indtil genren gik af mode i 1700-tallet. Et emblem, (græsk emblema ‘indlagt arbejde’) var en grafisk helhed, der bestod af et motto, et billede og en tekst. Tilsammen gav de tre elementer en allegorisk tydning af et vilkår i tilværelsen, f. eks. krig eller alderdom, samtidig med at emblemet havde en filosofisk eller moraliserende hensigt. I nutiden betyder et emblem bomærke eller logo, der viser, at en person tilhører en forening eller virksomhed, for eksempel en rockergruppes rygmærke eller sygeplejerskens emaljeskilt. , som beherskede alle videnskaber og som var den første, der bragte jurastudierne tilbage til fordums glans, levede i 57 år, 8 måneder og 4 dage. Han døde denne dag i Pavia. Således har jeg læst på hans kostbare og fornemme gravmæle.

13.01
Lørdag. Denne dag, i 1565 om morgenen, i den 4. time og det 40. minut bliver min kæreste anden datter Dorothea (note)Jf. Palle Birk Hansen: “Paslich – familien” født i Rostock. Min hustru havde sammen med børnene trukket sig tilbage dertil på grund af en pest, der hjemsøgte og hærgede Danmark.. På samme tid var jeg blevet udsendt sammen med Danmarks rigsråd Jørgen Rosenkrantz, til kejser Maximilian II i kongelige hverv.

17.01
Fredag. Sct. Antons dag passerede jeg med stor fare og besvær det høje og ufremkommelige bjerg, Sct. Gotthardt, på vej til Basel.

22.01
1554. [Andeas Alciatus fra Milano.] Jeg har set hans gravmæle og meget fornemme epitafium, i Ticino, skænket af hans arving, doctor N Alciatinus; på det samme universitet hørte jeg ham undervise med stor dygtighed.

24.01
1559 afgik den mægtigste fyrste, hr. Christian II, engang Danmarks, Norges og Sveriges konge ved døden. Han blev begravet i Odense i Franciskanermunkenes kloster den 19. februar.

1587. Min datterdatter Judith Sastrovias’ fødselsdag, datter af Dorothea. Hun blev bragt til verden på det fædrene gods Salchow denne dag, som var en tirsdag et kvarter efter den 9. aftentime.

25.01
[Hertug Adolf af Holsten] dør i 1586 den 1. okt. på Gottorp slot.

28.01
[Karl den Store død i Aachen], hvor jeg så hans grav og relikvier.


Noter:

(09.01)
Jf. Palle Birk Hansen: “Den store udlandsrejse 1553-1554”.

(11.01)
O. Walde skriver i sine kommentarer, at optegnelsen formentlig er fra 1551, men det må bero på en fejltagelse, da CP’s udlandsrejse først finder sted 1553-1554.

(11.01)
Karteuserklosteret Certosa di Pavia, ca. otte kilometer nord for Pavia i Norditalien. Opførelsen af det store klosteranlæg, der blev grundlagt i 1396, varede ind i det 16. århundrede.

(12.01)
Andreas Alciatus (1492-1550) en fremtrædende italiensk jurist og skribent. Hans bog ‘Emblematum libellus’ fra 1531 blev trykt i 150 oplag og var populær i hele Europa. Bogen blev anset for et hovedværk inden for genren ’emblembøger’, der fandt stor udbredelse i 1500- og 1600-tallet i Europa, indtil genren gik af mode i 1700-tallet. Et emblem, (græsk emblema ‘indlagt arbejde’) var en grafisk helhed, der bestod af et motto, et billede og en tekst. Tilsammen gav de tre elementer en allegorisk tydning af et vilkår i tilværelsen, f. eks. krig eller alderdom, samtidig med at emblemet havde en filosofisk eller moraliserende hensigt. I nutiden betyder et emblem bomærke eller logo, der viser, at en person tilhører en forening eller virksomhed, for eksempel en rockergruppes rygmærke eller sygeplejerskens emaljeskilt.

(13.01)
Jf. Palle Birk Hansen: “Paslich – familien”