06.02
1552. Hertug Henrik af Mecklenburg dør denne dag i Schwerin.

07.02
1552. Dargemerus Pasewalck, min kære broder, dør denne dag, skønt han endnu ikke var blevet fire måneder gammel. Ham oplevede jeg aldrig at se.

Denne dag 1576 dør i Frederiksborg min ven Sebastian Svendius fra Øringe, kongelig sekretær, han blev begravet i København.

08.02
Lørdag. 1578. I den 7. morgentime dør i Rostock min kære broder Baltazar Paselick i det fædrene hus i Rostock

11.02
Køln, hvor der er et universitet, tre kongers grav og mange kirker.

13.02
1543. Dyren blev erobret af kejser Karl V på Bartholomæus’ dag.

1529. Juristen Hippolitus fra Marseille dør i Bologna. I 1529. Jeg så hans gravmæle i Sct. Dominicus kirken i Bologna.

1559. Den ophøjede og mægtige fyrste, hr. Christian III, Danmarks og Norges etc. konge, min allernådigste herre, blev begravet ved en kongelig højtidelighed på Fyn i byen Odense i Sct. Knuds Kirke..

14.02
Aachen med den kejserlige bolig, badeanlæg og grundlæggeren Karl d. Stores relikvier.

16.02
1383. Den retslærde Johannes af Legnano dør i Bologna. På den hellige søndag.

18.02
Antwerpen, en berømt havneby.

1551. Joachim Friis fra Rostock blev udnævnt til licentiat i kirkelig og borgerlig ret(note)Det latinske udtryk IV Licentiatus er en forkortelse for ‘juris utriusque Licentiatus’, licentiat i kirkelig og borgerlig ret. i Frankfurt i 1544 efter Kristi i en alder af 21 år. På dette universitet varetog han i tre år et offentligt professorat, holdt forelæsninger og disputerede. Senere blev han i Paris udnævnt til doktor i kirkelig ret. Da han var vendt tilbage fra Frankrig, gik han i tjeneste hos den fornemme fyrste og herre, hr. markgreve Albert den yngre af Brandenburg. På denne dag dør han, i Culmbach i Franken, mellem d. 8. og 9. aftentime.

1554. Hans søster Judith giftede jeg mig senere med.
23.02
Louvain, en storslået by, et særdeles velegnet sted for universitetet der.

24.02
Bruxelles med det kejserlige hof.

25.02
Til Gent, Kejserens fødeby.

28.02
(note)Ifølge O. Walde er notatet sandsynligvis skrevet i Wittenberg i 1551. De spottende tilråb hentyder antagelig til, at kurfyrst Joachim II havde en positiv holdning til en forordning kaldet ‘Augsburger interim’. Forordningen bestod af 26 artikler og var et kejserligt kompromis-diktat fra 1548 om religiøse spørgsmål. Forordningen tilfredsstillede hverken protestanter eller katolikker. På latin er ordet interim et adv. med betydningen imidlertid, foreløbig. Denne dag, da markgreven af Brandenburg, kurfyrst Joachim var kommet til Wittenberg, blev han modtaget på utilbørlig vis med snebolde af drengene, og tilmed også af nogle studenter. De kastede nemlig også mange sten, gemt i sne mod ham og hans følge, mens de råbte: “Interimet kommer, Interimet  kommer.” Jeg opholdt mig på Sjælland, en dejlig ø.(note)Sidste sætning er i flg. O. Walde tilføjet senere.