Karen Terkelsen

I 1551 kom den unge Caspar Paslich fra Rostock i besiddelse af bogen Calendarium Historicum, skrevet af Paulus Eberus (Paul Eber) og trykt i Wittenberg i 1550.

Men hvad er et calendarium?

Sprogligt er ordet calendarium beslægtet med det latinske ord ’calendae’, som er navnet på den første dag i alle måneder. Denne dag var betalingsdag for skyldige renter, hvad der forklarer, at hos romerne betød calendarium en gældsbog.

I den katolske kirke kommer ordet i middelalderen til at betyde en fortegnelse over religiøse fester og helgendage. Paul Eber kalder sit værk Calendarium Historicum og lægger dermed vægt på at give en oversigt over vigtige, historiske begivenheder.

Paul Eber (1511- 1569), en af de første tyske reformatorer, blev født i byen Kissingen i det nordlige Bayern. Han studerede ved universitetet i Wittenberg og var i en periode sekretær for Philip Melanchthon, også en fremtrædende skikkelse i reformationen.
I 1556 blev Paul Eber udnævnt til professor i hebraisk ved universitetet i Wittenberg, og han var tillige præst ved en af byens kirker. Foruden Calendarium Historicum fra 1551 skrev Eber et værk om jødernes historie, flere teologiske værker samt salmer. I calendariet omtaler han sig selv i tredje person og nævner desuden sin fødselsdato (den 8. november), klokkeslettet, sin fødeby ’Kitthinga’ og dens helt præcise, geografiske beliggenhed, nemlig længde- og breddegrad.

Ebers omfattende værk indledes med en fortale og en række kapitler om brugen af kalendersystemer og om tidsberegning hos romerne, grækerne, jøderne og ægypterne. Efter fortalen følger – helt efter tidens skik – et længere hyldestdigt til værkets forfatter, skrevet af Johannes Stigelius (Johann Stigel). Disse indledende afsnit strækker sig over siderne 1- 49, derefter følger selve calendariet fra side 50-432. Hele værket er skrevet på latin, men der indgår tillige græske og hebraiske ord og vendinger.

Inden vi behandler Caspar Paslichs calendarium, er det nødvendigt at se nærmere på opbygningen af Ebers historiske oversigt, som udgør det centrale indhold i hans calendarium.

Hver dag i et år får tildelt én side i calendariet. Øverst på hver side står dato og måned trykt, begyndende med den 1. januar og sluttende med den 31. december. Efter dato og måned noterer han flere steder et kalendertegn for den pågældende ugedag.(note 1)
Kalendertegn kaldes de stenografiske tegn, som astronomien anvender for sol, måne, planeter og ugedage. Nogle af disse kalendertegn ses også i dag på kalendere, f. eks. tegnene for månens faser. Se mere om kalendertegn:
Bent Nielsen, Chr. Marinus Taisbak: kalendertegn i Den Store Danske, Gyldendal Derefter følger hans optegnelser om de religiøse, historiske og politiske begivenheder, der er foregået den pågældende dato. Disse optegnelser spænder uhyre bredt og omfatter for eksempel:

• Mange beretninger fra bibelen – for eksempel Lazarus’ opvækkelse og jødernes historie.
• Fødsels- og dødsår for mange berømte romerske politikere, filosoffer og forfattere.
• Vigtige slag og krige i det antikke Grækenland og Rom.
• Fødsels- og dødsdato for mange fremtrædende teologer og jurister i den senere europæiske historie.
• Afgørende politiske begivenheder over hele Europa i årene op til 1550.

 

En fuld side i calendariet er på X antal linier, men længden af de trykte optegnelser varierer fra cirka halvanden linje til knap en side. De fleste datoer rummer cirka en halv sides tekst, enkelte dage er der kun trykt dato og måned, men ingen begivenheder, for eksempel den 14. og den 18. januar. Nederst på alle sider er stjernernes placering den pågældende dag nævnt.

 

---

Noter:

(1) Kalendertegn kaldes de stenografiske tegn, som astronomien anvender for sol, måne, planeter og ugedage. Nogle af disse kalendertegn ses også i dag på kalendere, f. eks. tegnene for månens faser.
Se mere om kalendertegn:
Bent Nielsen, Chr. Marinus Taisbak: kalendertegn i Den Store Danske, Gyldendal