Vivi Jensen

Frederik, der ikke var i tvivl om fætterens hensigter, plejede til gengæld sine tyske forbindelser, så han i påkommende tilfælde hurtigt kunne stille en professionel hær, og selvom felttoget i Ditmarsken ikke kunne sammenlignes med en krig mod Sverige, havde succesen givet ham tiltro til egne evner. Fra 1563 var krigen en realitet, og Tyske Kancelli har uden tvivl været dybt involveret i forhandlingerne med de tyske lejetropsførere, arbejdet med at skaffe de nødvendige lån og ikke mindst forsøgene på at hindre, at Erik skaffede sig allierede blandt de tyske fyrster, hvis støtte kunne blive afgørende.

Her tog man alle midler i brug, og måske skal hertug Adolphs ægteskab med Christine af Hessen-Kassel i 1564 ses i denne sammenhæng, idet Erik også havde bejlet netop til hende. Hun var datter af landgreve Philip 1. af Hessen, der gennem fire årtier havde været en af kejserrigets absolut ledende protestantiske fyrster, og man har givetvis kalkuleret med, at et ægteskab med den danske konges onkel og nære allierede ville betyde, at Philip ville gøre sin indflydelse gældene på den danske konges side.

I den samme periode gav Danmarks erhvervelse af bispedømmet Øsel problemer både med svenskerne og russerne, for begge betragtede Livland som deres interesseområde, og i Polen var man meget lidt begejstret for Magnus’ efterfølgende erhvervelse af bispedømmet Kurland i det nuværende Letland. I Estland var Magnus hertug under den danske krone, og han kunne derfor med nogen ret forvente hjælp fra Danmark, men den kostbare krig mod Sverige betød, at Frederiks mulighed for at støtte sin bror militært og økonomisk var yderst begrænset.

Efter et internt svensk oprør, der førte til Eriks afsættelse og fængsling, sluttede hans halvbror Johan 3. fred med Danmark, og bortset fra fæstningen Älvsborg, som danskerne havde erobret, og som svenskerne måtte betale dyrt for at få tilbage, skulle begge parter opgive alle territoriale krav, og de områder i Livland, som svenskerne havde erobret, skulle leveres tilbage. Truslen fra Rusland og Polen var der dog stadig, og Magnus måtte derfor søge andre allierede end sin bror, fra hvem han ikke kunne forvente meget andet end diplomatisk støtte. Her kom også Caspar Paslich i spil; men herom senere.