Vivi Jensen

Den 3. september 1570 stod Frederik 2. fadder til Caspar Paslichs førstefødte søn, som meget passende blev opkaldt efter kongen, der dog ikke selv var til stede, men som lod sig repræsentere af rigets kansler, Johan Friis. Caspar Paslich noterer stolt, at kongen gav hele 12 rosenobler i dåbsgave, at Johan Friis gav en portugaløser, og at de øvrige faddere hver gav 1 rosenobel (i begge tilfælde er der tale om guldmønter, udstedt af Frederik 2. efter engelsk og portugisisk forbillede).Tre af de øvrige fem mandlige faddere hørte ligeledes til landets højadel, og også en af de tre kvindelige faddere var adelig. En halv snes år tidligere, da Caspar Paslichs hustru under et ophold ved hoffet i Kolding havde født en datter, havde enkedronning Dorothea “løftet hende op fra dåben”, og den lille pige havde naturligvis fået hendes navn.

Frederik 2. (1534 – 1588)

Dronning Sophie (1557-1631)

At kongen og enkedronningen på den måde stod faddere til de to små, skal dog ikke tolkes som et bevis på et personligt venskabsforhold mellem parterne. Årsagen til, at kongen og hans mor, og senere også hans hustru, dronning Sophie, ved sådanne lejligheder viste deres deltagelse i adelens og de højere embedsmænds familieliv, var, at de på den måde søgte at sikre sig den nødvendige loyalitet fra rigets ledende slægter, og – i Caspar Paslichs tilfælde – at sætte ham i taknemmelighedsgæld til sin arbejdsgiver og på den måde knytte ham nærmere til sig, hvorved man forhåbentlig forhindrede, at han skullle føle sig fristet til at afsløre diplomatiske hemmeligheder for andre landes gesandter eller til at gå i tjeneste hos en anden fyrste, der hermed i tilgift ville erhverve en uønsket indsigt i de interne forhold i Frederik 2.s riger og i udenrigstjenestens arbejdsopgaver og kontaktnet.

På rejse med kongen og dronningen
Da Frederik 2. og dronning Sophie i sensommeren 1579 aflagde besøg i Mecklenburg hos dronningens forældre, hertugparret Ulrich og Elisabeth, ledsagedes de bl.a. af Caspar Paslich, der som mecklenburger havde et særligt kendskab til forholdene i området. Det var ham, der ved ankomsten i Warnemünde 17. august fik æren af at besvare den velkomsttale, som blev holdt af en mecklenburgsk adelsmand i hertugens følge. Det blev ikke noget langvarigt besøg, og hjemrejsen gik gennem hertugdømmerne og videre til Nørrejylland. Caspar Paslich noterer, at han sammen med dronningen og de kongelige børn passerede Lübeck 5. september, og da kongen ikke nævnes, må det betyde, at han enten var rejst i forvejen eller havde valgt en rejserute, der bragte ham hurtigere tilbage til regeringsforretningerne.

For Caspar Paslich gik rejsen dog hurtigt over Østersøen igen, idet han havde fået kongens tilladelse til at bortgifte sin datter Catharina til Henrik Normann, der var lensmand på Rygen. Den 7. oktober stod brylluppet i Rygens hovedby Bergen, og i kalenderen er det noteret, at repræsentanter for både Frederik 2., hertugerne af Mecklenburg og Pommern og adskillige byer og universiteter mødte op med kostbare gaver. Ved denne lejlighed var det dog næppe så meget Caspar Paslich som svigersønnen Henrik, der ud over at være lensmand også tilhørte en af områdets betydeligste adelsslægter, der på denne måde blev hædret.