Palle Birk Hansen

Slægten Paslich optræder i Dansk Adels Årbog under staveformen Paslick.

Familien Paslich kan føres tilbage til 1200-årene, muligvis 1269 (DAÅ 1908). Familien har taget navn efter byen Pasewalk, der ligger vest for Stettin og sydøst for Greifswald. Den første kendte person i familien er Nicolaus Posewalk, der i 1282 støttede jomfruklostret i Bergen på Rügen økonomisk med 1 mark rente. Han var i 1285 ridder hos fyrst Wislaw II af Rügen (DAÅ 1939).

Nicolaus Posewalks efterkommere ejede senest 1365 godset Liddow, som Caspar Paslich arvede i 1500-årene. Liddow gled i 1627 over til den gren af familien, som vi kender under navnet Normann. Denne gren fører det samme våben som Paslich med den eneste forskel, at Paslichs ørnenæb er gult (en guld-bevæbnet sort ørn!), Normanns næb er rødt. Slægten Normann kendes på Rügen fra 1316.

Caspar Paslich var søn og ældste barn af Nicolaj/Claus Paslich (-1568) og hans hustru Tilsca, borgere i Rostock. I 1532 ejer Claus Paslich et gavlhus i Badstüberstrasse og bryghuset Burgwall (Rostock Arkiv). I 1562 nævnes Judith, hustru til Claus Paslich, som ny ejer af et gavlhus i Malerstrasse (Rostock Arkiv), hvilket må vise, at Claus har giftet sig igen efter Tilscas død. Det kan forklare, at der er mere end 20 år mellem Caspar og hans yngste søskende.

Samtidig kender vi en Baltzer Paslich, som siden 1551 ejede bryghuset Burgwall, som hans enke Tilsche solgte i 1580 (Rostock Arkiv). Formodentlig er der tale om en bror til Claus. I så fald gifter begge brødre sig med piger ved navn Tilsca/Tilsche.

I Claus Paslichs ægteskab med Tilsca og senere Judith får han 9 børn: 6 drenge og 3 piger.

I en rettelse til hovedartiklen om Paslich i Dansk Adels Årbog 1908 omtales to sønner ved navn Dragomir, den ene født i 1548, død 7. februar 1552, den anden født 19. oktober 1551 i Rostock. Vi ved nu fra kalendariet, at Caspar havde en broder Dargemerus, som blev født 19. oktober 1551 og døde 7. februar 1552, ”endnu ikke 4 måneder gammel”! Spørgsmålet er dermed, om der overhovedet er en broder, født i 1548. Det ville være forbavsende, om der var to levende sønner ved juletid 1551 ved navn Dragomir ( Dansk Adels Årbog 1923 s. 554). Her holder vi os til de 9 børn, som kendes fra kalendariet.

Caspars broder Wilcken Paslich (1549-1600) omtales i Rostocks arkivalier som brygger og rådmand. Han sælger i 1593 retten til at brygge fra sit hus ved Markt/Torvet til et andet bryghus. Han blev valgt til rådmand 24. februar 1599 og blev begravet 1½ år senere, nemlig 26. august 1600. Hans kone blev begravet i 1603 (Rostock Arkiv).

Caspar og Judith fik selv mange børn. Vi ved, at hans ældste datter blev opkaldt efter hans moder Tilsca. Det næste barn er Dorothea, og så udbygges kuldet til i alt 11 børn, hvoraf 4 bliver voksne, nemlig Catharina, Dorothea 3., Frederik og Claus/Nikolaj, opkaldt efter Caspars fader.

Det sidste navnepar kræver nok en forklaring. Navnehelgenen hedder egentlig Nicolaus, hans kirke hedder på latin Ecclesia Sancti Nicolai, på dansk Sanct Nikolai Kirke eller blot Sct. Nicolai, og dermed er det almindelige danske drengenavn Nicolai eller Nicolaj, egentlig genitivformen af Nicolaus, skabt. Sideløbende forkortes Nicolaus til Claus. Dermed opstår det valgfri skifte mellem Claus og Nicolai.

Caspar og Judith fik tre piger, som alle blev døbt Dorothea. Dorothea 1. fødtes 20. juni 1556 og døde 3. august 1559. Dorothea 2. fødtes 28. november 1559 og døde sandsynligvis senest 1564; det var hende, der blev båret fra dåben i Kolding af dronningen med samme navn. Dorothea 3. fødtes 13. januar 1565, omtalt som ”min anden datter Dorothea”. Hun fødtes i Rostock under flugt fra pesten i København. I og med at såvel Tilsca som Dorothea 1. og Dorothea 2. var døde på dette tidspunkt, og kun Catharina var levende, går det an for Paslich at kalde Dorothea 3. for min anden (levende) datter, selv om hun faktisk var familiens femte fødte pige.

Med hensyn til den første søn, så noterede Paslich, at hans datter Benigna blev begravet sammen med hans søn, da hun døde i 1569. Sønnen er måske født mellem fx 1560 og 1565.

Anna døde i oktober 1575, da hun var i sit 8. år. Hun må derfor være født i slutningen af 1567. Den næste datter var Benigna, som fødtes i december 1568, og som døde kun 2 uger efter fødslen.

Nikolaj blev kaldt ”den niende i rækken af mine børn”. Han burde nok have været kaldt den tiende.

Paslichs position understreges af, at datteren Dorothea 2. bæres til dåben af Christian 3.’s dronning Dorothea i 1565, medens kansler Johan Friis som stedfortræder for Frederik 2. i 1570 bærer sønnen Frederik til dåben.

Om de fire overlevende børn ved vi følgende.
Sønnerne Frederik og Nikolai rejser i 1587 til Heidelberg for at gå på universitetet der.
Catharina bliver gift 6. oktober 1579 med lensmanden over Rygen, Henrik Normann. Slægterne Normann, som kendes på Rügen fra 1316, og Paslich bærer næsten samme våben (begge afbildet Achen 1973 s. 362)!

Dorothea gifter sig med godsejer Antonius Sastrow.
Frederik overtager Rønnebæksholm og gifter sig med Magdalena Gabrielsdatter Akeleje, medens Claus overtager de to Grevensvænge-gårde og gifter sig med Kirsten Pedersdatter Måneskiold (tak til Dorothy Jones for denne oplysning i 2010, se i øvrigt www.livinghistory.dk).