Næstved Museumsforenings havelaug passer Museumshaven, der ligger i Ringstedgade 4, ved siden af Helligåndshuset og foran kustodeboligen.
Haven er en lille grøn oase i bymidten med skyggefulde træer, små græsplæner og havebassin samt borde og bænke, hvor borgere og museumsgæster kan nyde freden og evt. spise medbragt mad.
I haven gror krydderurter, lægeurter, nytteplanter og prydplanter, og det er havegruppens opgave, at holde haven pæn og fjerne uønskede vækster. Græsset og gruset ordner museets gartner.
MARTS 2025
Sol og blå himmel, mere kunne havelauget ikke ønske sig for første arbejdsdag i 2025.
Vi fik ryddet op i meget af det visne og planlagt det videre arbejde i haven.
10 sække haveaffald blev det til.
Næste møde 30. april kl.9.00 i Kustodehuset.
Vores arbejdssæson: marts til oktober
Mødedatoer aftales.
Medbring havehandsker og rosensaks.
Har du lyst til at være med til hyggeligt samvær og let havearbejde, kontakt da venligst
Susanne Nabe-Nielsen
s.nabe-nielsen@stofanet.dk
TLF: 20 78 02 66