Foredrag

ons 29nov2023

Hunden, menneskets bedste ven

Sted: Boderne, Sct. Peders Kirkeplads 8, Næstved

Vi har alle hørt, at hunden er menneskets bedste ven. Nu kan du høre, hvorfor den er blevet det ved museumforeningens næste
arrangement, der finder sted

onsdag, den 29. november 2023, kl. 19.00
i Boderne, Sct. Peders Kirkeplads 8, Næstved
hvor tidl. museumsinspektør Peter Vang Petersen, Nationalmuseet vil fortælle om
Hunden, stenalderjægerens bedste ven

Hunden nævnes ofte som ”menneskets bedste ven” og i jægerstenalderen (mesolitisk tid) var denne titel mere rammende end nogensinde før og måske også nogensinde siden.
For de mesolitiske jægere var hunden ikke bare en trofast, loyal ledsager og hengiven ”sjæleven”. Den bidrog som jagtredskab til på afgørende vis at sikre eksistensgrundlaget for disse jæger-samlergrupper og hunden spillede en uundværlig rolle som vagt, børnepasser og ikke mindst som ledsager på den sidste rejse ind i efterlivet.
Med indførelsen af agerbrug og kvæghold ændrede hele samfundet sig, og pludselig var hunden ikke længere afgørende for menneskenes overlevelse. Nu udgjorde kød og mælk fra husdyr som kvæg, får og ged menneskenes fødegrundlag.
Ganske vidst fik hunde nye opgaver med at vogte får og geder, men hundens særlige status som menneskets bedste ven og trofaste følgesvend i døden hørte nu fortiden til.       

Der er offentlig adgang til foredraget. Medlemmer af Næstved Museumsforening har gratis adgang, mens øvrige må betale 30,- kr. I pausen vil der være mulighed for at købe kaffe/te og kage.

Gå til arrangementsoversigt