Bidrag fra arbejdsgruppen angående Helligåndshuset
Emner der kunne være baggrund for en udstilling
- Klostrene i Næstved ved Henning Marcher
- Næstved Åhavn + Susåen indvirkning på Næstved ved Henrik Mors
- Spedalske i Sct. Jørgensgård ved Henrik Mors
- Slaget ved Næstved ved Henrik Mors
- Helligåndshuset egen historie ved Poul Stahlschmidt
- Købmandsgårde/handel ved Flemming Damquist Olsen
- Provinsbyen 1870, Jernbanen, Industri. ved Flemming Damquist Olsen
- Næstved Administrative udvikling – magt ved Flemming Damquist Olsen
- Den hvide by 1930 ved Henrik Mors og Henning Marcher
- Klostrene i Næstved
Næstved er en af de meget få byer med et så varieret og rigt klostervæsen. Benediktiner, Franciskanere, Dominikanere (både munke og nonnekloster) Helligåndshuset lægbrødre og Sct. Jørgens gårdens ditto satte i den grad præg på byen. Klostrene forskellige betydning for byens befolkning og deres særlig egenart kan formidles med modeller, små beretning fra navngivne figurer og effekter fra de forskellige klostre. Hvorfor blev Næstved et samlingssted for religiøse bevægelser (Og det er byen stadig med 7 – 8 forskellige kristne kirker)
- Næstved Åhavn + Susåen indvirkning på Næstved
Næstved ligger beskyttet i bunden af fjorden og et stykke op ad åen, og alligevel bliver byen betydende i middelalderen, en vigtig klosterby og endda i en kort periode møntudstedende. Der er udstrakt handel med Hansestæderne.
Susåen er områdets Mølleå hvor der tidligt udvikledes industri ved vandmøllerne, og hvor åen på foranledning af grev Chr. Daneskiold Samsøe blev gjort sejlbar helt fra Bavelsesøerne så hovedstaden kunne få brænde fra de midtsjællandske skove.
Hvem var prammændene og hvordan har man overhovedet kunnet udføre det store ingeniør arbejde som etableringen af kanalen var.
Etableringen af den nye kanal og havnen i 1938. Hvad er historien om dette?
- Sct. Jørgens gården og de spedalske:
Her vil jeg primært henvise til Pia Bennikes bog om middelalderens sygdomme og behandlingsformer, og alligevel drage en parallel til vor tid hvor isolation og praktiske tiltag har været det der har holdt Corona’en i ave. Næstveds Sct. Jørgens er meget grundigt beskrevet og undersøgt og fortjener fokus.
- Slaget ved Næstved 14/6 1259.
Hvorfor ved vi ikke ret meget om det? Hvad var baggrunden for det? Den nye udstilling på borgcentret om ” magtens dronninger” kan godt bringes i spil i denne sammenhæng. Hvordan var rigets tilstand på dette tidspunkt og hvilken betydning havde det for den brede befolkning?
- Helligåndshuset egen historie
Helligåndshuset var en kirkelig forsorgsinstitution, som i middelalderen tog sig af gamle fattige og af hittebørn, med andre ord et kombineret børnehjem og alderdomshjem. Helligåndshuset var ledet af en præst. Der var et personale af mænd og kvinder, som passede børnene og de gamle. Bilag 1 over stedets historie.
- Købmandsgårde, handel
Næstved har fra gammel tid været markedsplads for omegnen. Med landbrugets modernisering og tilknytning til et mere internationalt marked og med et behov for tilførsel af redskaber mm. Udefra, udvikler købmandsgårdene sig til større foretagender, som både har dagligvarer, redskaber, køb og salg af korn og tømmerhandel. Betydningen kan f.eks. ses på havnen med Wilhelm Smidts siloer, og i brogade / Brotorvet med den gamle købmandsgård med en imponerende bygningsmasse, herunder et meget herskabeligt hovedhus.
Med supermarkedernes indtog falder dele af omsætningen fra. Tilbage er stort set tømmerhandelen, og man flytter ud fra centrum, som dermed mister en del af sin betydning. Medvirkende til dette er udbredelse af biler og et øget behov p.gr.a. opbygningen af de nye parcelhuskvarterer, dvs behov for mere plads.
Forretninger fra ”gamle dage” findes mange steder – ofte præget af lidt nostalgi. Fin udfordring at føre det længere op i tid.
- Provinsbyen fra ca. 1870, industri, Jernbanen
Landbrugets udvikling og behov afstedkommer forskellige udviklinger:
Jernstøberier og maskinfabrikker, som I Næstved udvikler sig til noget afledet og stort – Novenco f.eks.
Oprindeligt ligger de inde i byen, og tilfører den et liv i hvert fald morgen og aften, men det bliver for småt og ville vi vel sige i dag: Håndværkspræget. Senere flytter man ud, f.eks. til Ydernæs eller langs kanalen, som også giver gode muligheder med den tids (ca. 1930-70) skibsstørrelser. Der er et voldsomt liv i havnen.
Den centrale virksomhed er imidlertid Maglemølle Papirfabrik, som jo er snævert knyttet til å- og kanalsystemet i Susåen. Bygningerne fylder stadig, selvom den oprindelige papirfabrik blev revet ned omkring 1980 (derfor er der så tomt nede omkring den senere byggede administrationsbygning). Betydningen af denne virksomhed for byen er voldsom. At illustrere dens udvikling med (by-)modeller var måske en god ide). Det er også nemt at henvise til interessante steder i byen: Kranøen, bolværket i Susåen f.eks.
Jernbanens ankomst betyder at byen udvikler sig ud til stationen og nye kvarterer opstår øst for banen, som har mange ansatte. Udover at være forbindelse til det sydlige udland, er det jo også en transportmulighed for landbrug og industri. Med midtbanens åbning bliver Næstved for alvor også et knudepunkt. Bl.a. derfor det store baneterræn. Midtbanen var jo tænkt at skulle gå til Karrebæksminde, men kanalens bygning får nogle til at opgive den ide (Spændende historie, men kan desværre næppe belægges med artefakter). Senere overtager lastbilerne væsentlige dele af fragten, så derfor afvikles også dele af jernbanen. Slagelsebanen nedlægges omkring 1970. Den var jo bl.a. tænkt militært, og trafikken svinder hen med bilismen i oplandet.
Måske er der nyt liv i vente med elektrificering og Fehmernsundtunnel.
- Magt, Administrationens udvikling
Indtil 1970 var Næstved jo 2 byer i hver sit Amt. Præstø amt havde sit hovedkvarter i byen. Men som købstad var byen jo ikke en del af det i sig selv, men var fra gammel tid selvstyrende. Byen var også i perioder garnisonsby, jf. Grønnegade kaserne og kasernen udenfor byen.
Som købstad havde man jo rådhus, og Næstved er enestående ved art have kontinuert bevarede rådhuse fra mange hundrede år. Derudover er der også kommunekontoret i Herlufsholm sognekommune. Udstillingen kunne lægge op til en rundtur til rådhusene.
Magtudøvelse handlede også om straf. Der er en fin samling af ældre redskaber til illustration af dette. Men det bør føres frem til nutiden. Interessant er jo af et af rådhusene (På Hjultorvet – Bindesbøls Råd-, Ting- og arresthus) er mange funktioner bygget sammen.
Efterhånden bliver en del udskilt – statsliggjort, regionsgjort – hvilket får betydningen til at dale for byen. Endnu en eller flere funktioner falder bort. Det gælder også militæret, som jo flytter til Slagelse.
- Den hvide by 1930
Den Hvide By: En kraftpræstation af en landbrugs og industriudstilling på et tidspunkt hvor man ikke flyttede sig så langt , men hvor udstillingen alligevel opnåede et kæmpe besøgstal.
Hvad var arkitekt Reistrup Hansen tanker bag. Hvordan bliver der råd til denne udstilling i de økonomisk trængte år i 1930verne.
Ville man overhovedet idag investere i et lignende arrangement , hvorfor/hvorfor ikke?
Faktaboks: I sommeren 1935 opstod Den Hvide By i Næstved.
Byen rummede en industri- og håndværkerudstilling, som var åben i perioden 15. juni – 15. juli 1935.
I løbet af disse 4 uger besøgte over 300.000 gæster udstillingsbyen, hvorefter bygningerne blev revet ned. Det er hel særlig begivenhed, der viser et storslået enkeltstående eksempel på Næstveds evne til at vise sig for verden
Idéer til styrkelse af Helligåndshusets fremtidige virke
- Styrke museums skoletjeneste – have tættere kontakt til byens skoler og KNiPS mv.
- Åbne museet om natten
- Have personbårne fortællinger – Følge en identificerbar person i stedet for ”golde ”-oplysninger.
- Udstillinger i samarbejde med folkeskole og gymnasier
- Bedre skiltning af historiske bygninger
- Fængslende foldere +
- QR-koder med evt. video formidling ved Chris Hermansen
- Røre og gøre princippet udfoldet i udstillingerne ved Tove Dalby Johansen
- Samarbejde med andre arkiver + sygehuset historiske samling: Sygehusets samling ved Flemming Damquist Olsen
- Vægterguide i sommermånederne
- Børneopgaver – spor i udstillingen
- Omdanne det nuværende depot til et rum, som kan bruges til møder og foredrag. Til dette rum vil der så adgang for handicappede v. Tove Dalby Johansen
G. Digital formidling:
Næstved og omegn er velsignet med utrolig meget spændende lokal historie gennem utrolig mange år hvilket kan være overvældende for mange let brugere som ny kommende turister til byen, yngre brugere af Næstved museum og Helligåndshuset.
Når man taler digitale løsninger, er der mange der straks tænker, dette kan være krævende økonomisk, måske endda at det kan fjerne noget af den autencitet man ønsker i sit udtryk for et museum. Vi vil her komme med et bud på enkle løsninger på digitale løsninger der kan overvejes. Løsninger der kan gøre indtryk.
Ifølge Danmarks statistik besidder 97% af danskerne en mobil telefon eller Smartphone og den bruges der meget tid på gennem dagen. Derfor bør man som Museum nok begynde at anerkende som en udfordring der dels kan udfordre besøgstal da en stor viden kan findes her og skal den nye generations museumsbruger lokkes til, bør denne tænkes mere ind som en hjælp til oplevelsen frem for en konkurrent.
QR-koder – Scan denne kode og se eksempel, klik på punkterne og oplev historiens muligheder.
Denne kode kan være en ny dør indtil viden og oplevelser der kan være svære at udtrykke alene bag glasmontre og teksttunge plancher. Det kan være Museet svar på en dør indtil Eventyr Landet Naninja.
I Næstved har vi et fantastisk arkiv med utrolig viden, der understøtter den lokal historiske skat vi har Talent 1 med deres Radiodrama og med en digital adgang som QR- koder er disse muligheder blandt mange andre adgang til en masse særlige og stedbundende oplevelser der kan præsenteres på mange flere måder og kan tilføje flere lag af den netop faste og fysiske udstilling. Både via Video, Audio eller spil elementer. Dansk forskning viser at gennem spil motivers vi og dette kan derfor også tænkes ind, hvis man ønsker en større og mere memorable oplevelse. Forskerne Pine & Gilmore beskriver den perfekte oplevelse bestående af læring, underholdning, oplevelsen at være der og at blive opslugt hvor man glemmer tid og sted.
Dette kan være svært med en udstilling alene, men med sin trofaste ven, kan mobiltelefonen blive et værktøj der styrker målet til den perfekte oplevelse.
Eksempler til adgange:
Audioguidning kan være en stor fordel for dem der dels ikke er så læselystne og som kan have glæde af at blive styret rundt af små fortællinger af udstillingen måske af historiske figurer, disse kan indspilles af Radiodrama – Talent 1 i Næstved, så man oplever det som at være der selv. Ved at oprette en Audioplayer med Mp3 filer kan man via sin telefon og Bluetooth teknologien lejer et par høre telefoner på museet.
Video adgang i udstillingen kan være arkivmateriale eller andet billede materiale man gennem koder kan få adgang til. Næstved arkiverne har indsamlet utrolig meget der godt kunne tåle dagens lys, eller det kunne være en historisk figur der fortæller om det der opleves i udstillingen. Måske faglig info om hvorfor dette er en vigtig del for museet. Mulighederne er mange.
Quizzer, spil eller lignede
Der kan også gøre adgang til spilrelaterede aktiviteter, som historie Quizzer fra oplevelsen på museet, eller måske Gåder som var det en skattejagt på den Nationale lokal skat, man skal finde gennem de lokale fortællinger. Disse kan laves på mange måder og gennem ”gamification” kan men enkelt tryllebinde sine brugere og få dem tilbage, blot ved at vende escape rummet om til en adgang den lokale hemmelighed. Her er læring, underholdning oplevelsen af at være der og blive opslugt uden at tænke på tid og sted netop til stede.
Ved at lave flere niveauer og udfordringer vil man gennem forskerne udsagn kunne få gentagende besøg ved netop at skabe en spille oplevelse ved et museumsbesøg der indirekte tilfører lokalhistorien på en sjov og lærerig måde.
QR-koder en måde hvor man kan tillægge et lag mere til oplevelsen. Det behøver ikke være en stor omkostning hvis man som Næstved har mulighed og adgang til spændende arkivmateriale og gode samarbejdsmuligheder. Disse koder er en adgang til det man ønsker at formidle og laver man adgang til særlige digitale rum kan man tilføje og udskift eller ændre materiale uden nødvendigvis at skifte udstillingen hver gang.
Dog er det vigtigt at huske på at døren til den digitale verden er som døren til Museet begrænset af det man inviterer sine gæster til at opleve på de sprog man ønsker at formidle oplevelsen på.
H) Punktet: Røre og gøre princippet udfoldet i udstillingerne.
Hvis fx emnet var bondestenalderen, kunne der være et lille område, hvor der lå en skubbekværn og stod en lerskål med kerner og nogle poser til at tage sit mel med hjem i.
Hvis emnet var middelalder, kunne der fx. hænge både voksen mande-og dametøj og ditto børnetøj, som publikum kunne tage på og så et stort spejl selvfølgelig. Der kunne være tekst, som fortalte en kort historie om hvem publikum så ‘blev’.
I) Samarbejde med andre arkiver + sygehuset historiske samling.
Medicinsk-historisk samling på Sygehuset er enestående. En meget spændende samling, samlet af lokale kræfter. Det forlyder at onde kræfter vil flytte det til Køge. Det er en slet ide. Tværtimod skal den opgraderes her i byen. Fysisk hvor, ved jeg ikke, men den noget anonyme tilværelse skal væk, så flere ser den. Det er virkelig en attraktion.
Indledende gennemgang af Helligåndshuset
Indgangsparti:
Et tydeligt banner med museets navn ved indgang + evt. det gamle museumsskilt
Vende nuværende skilteskab 90 grader så det se bedre fra vejen
Gøre reklamen for museumshaven
Kirkesal:
Droppe lænestolehjørne ved indgang
Opstille 2 – 3 montre der kan:
1) fortælle om udstilling,
2) vise de nyet udgravnings skatte
3) reklame for den nyeste skiftende udstilling
Andre ønsker: Tv-skærm og knapper der kan vise hvor udstillingerne er på model.
Det er fint at der er handel, men foretrækker varer så som Lokal øl, honning, marmelade, smykker fremfor sparegrise i Spiderman kostume, biler og andre effekter der intet har med Næstved eller museum at gøre.
Omdanne det nuværende depot til et rum, som kan bruges til møder og foredrag, så der kan blive liv omkring HH. Til dette rum vil der så adgang for handicappede.
Bilag 1
HELLIGÅNDSHUSET I NÆSTVED. Bygningen er opført i munkeskifte. Bygningens længde: 34 m Bredde: 9,7 – Murtykkelse i V 1,10 m Ø 0,77 – Hele bygningen er ikke opført på en gang. Opførelsen af huset er foretaget i mange faser. Mod vest (Ringstedgade) var kapelsal med spor af hvælvinger. Rummet var afgrænset med En østlig skillemur. Øverste stokværk med en højde af 2 m. De mest raske samt personalet holdt til der.
1500 Helligåndshuset ombygget. Den nuværende bygning blev opført. Helligåndshuset i Næstved er det eneste bevarede Helligåndshus i Danmark.
1507 Grunden blev indviet. 1514 Der blev gjort forsøg på at omdanne Helligåndshuset til et kloster. Men det Mislykkedes.
1532. Kommunen bliver inddraget. Nu bliver det fastlagt at formålet med Helligåndshuset er for: Fattige, syge, hittebørn, plejestiftelse, uarbejdsdygtige og gamle.
1631. Helligåndshuset indlemmes i Vartov-stiftelsen. 1636 Kommunen købte bygningen tilbage for 100 Rigsdaler
HELLIGÅNDSHUSET I NÆSTVED fortsat. 1803 Indtil dette år blev der afholdt gudstjenester. 1885 Helligåndshusets vestgavl blev restaureret. 1926 Helligåndshuset blev restaureret. 1927 Helligåndshuset blev indrettet til Næstved Museum. Det ejes af Næstved Kommune. 1982 I museumshaven blev der udgravet fundamenter til Korpartiet på Helligåndshusets 1. kapel.