Havelauget

Næstved Museumsforenings havelaug passer Museumshaven, der ligger i Ringstedgade 4, ved siden af Helligåndshuset og foran kustodeboligen.
Haven er en lille grøn oase i bymidten med skyggefulde træer, små græsplæner og havebassin samt borde og bænke, hvor borgere og museumsgæster kan nyde freden og evt. spise medbragt mad.

I haven gror krydderurter, lægeurter, nytteplanter og prydplanter, og det er havegruppens opgave, at holde haven pæn og fjerne uønskede vækster. Græsset og gruset ordner museets gartner.


NOVEMBER 2024

Selv om solen skinnede, var det en kold morgen, da Havelauget var samlet for sidste gang i år.
Derfor begyndte vi med at varme os i Kustodehuset med kaffe og morgenbrød.
Senere trodsede vi hagl og støvregn og fik ryddet lidt op i haven samt sat den hvide bænk i depot,
så den kan tørre inden foråret, hvor vi overvejer at male den.

Næste år er første arbejdsdag den 26. marts.


Vores arbejdssæson: marts til oktober

Mødedatoer aftales.
Medbring havehandsker og rosensaks.

Har du lyst til at være med til hyggeligt samvær og let havearbejde, kontakt da venligst
Susanne Nabe-Nielsen
s.nabe-nielsen@stofanet.dk
TLF: 20 78 02 66