Foredrag

tors 10okt2024

Stenalderflint og vikingeguld

19.00 til 21.00

Sted: Sct. Peders Kirkeplads 8, 4700 Næstved

Museumsinspektør ved Nationalmuseet Peter Vang Petersen fortæller om sine arkæologiske oplevelser gennem 40 år som arkæolog ved Nationalmuseet. Efter drengetidens flintfund på Sydfalster forløb studentertiden i 1970erne med udgravning af jægerbopladser og righoldige okker-begravelser i Vedbæk. Som arkæolog ved Nationalmuseet fra 1983 har Peter Vang Petersen undersøgt bopladser fra rensdyrjægere på Vestlolland, østerssamlere på Nordfalster og sælfangere på Bornholm. Der fortælles i øvrigt om udgravningen af guldrige stolpehuller i Gudme og ofret krigsudstyr og jernalderskibe i Nydam Mose. Endvidere beretter Nationalmuseets mangeårige danefæekspert om en række særligt prægtige fund af bronzeøkser, sølvringe og guldsmykker, der er lokaliseret med metaldetektor, og som har revolutioneret vort kendskab til vikingetidens religion.

Gå til arrangementsoversigt