Referat
Museumsforeningens kør-selv tur til Kjøge Miniby og Mosede Fort søndag den 5. maj 2024.
Hvad stiller man dog op, med sådan en vejrmæssigt ustabil dag?
Gråt, køligt, fugtigt.
Havearbejde?
Nul!
Heldigvis havde Museumsforeningen arrangeret en tur til et par upåagtede steder, så vi lagde ud med et besøg i Kjøge Miniby.
Vores guide, Anne, fortalte medrivende om minibyen under vores rundtur gennem byen.
Det er ikke skudt helt ved siden af, hvis man kommer i tanker om Gullivers rejser, som vi bevæger os gennem minibyen.
En gruppe senior-spejdere sidder i 1965 og snakker sammen om fremtiden som pensionister.
“Og hvad vil du så lave Kaj Wohlert”?
“Jeg vil bygge en miniby, og så vil jeg tage en kasket på, og sælge billetter”.
Det vakte selvfølgelig stor morskab.
Men i 1990 stiftes Venneforeningen, og herefter går projektet i gang.
Og allerede få år senere kunne man åbne for publikum med 14 huse.
Man har valgt at lave en model af Køge, som den så ud i 1865, fordi byen på dette tidspunkt er meget veldokumenteret med tegninger, fotos, og arkivalier.
Mini-Byen drives af frivillige, og får ingen offentlig støtte, kun entréindtægter, private donationer og fonde.
Der er p.t. 125 aktive frivillige til at stå for byggerierne.
Man har organiseret sig i forskellige grupper. Således:
Historie-, tegne-, døre/vindue-, murstens/tegl-, bygge-, skibs-, gartner-, og guidegruppen.
Fascinerende er det at gå rundt i de forskellige værksteder, hvor man går blandt de forskellige byggefaser, med mange selvkonstruerede maskiner.
Alt er bygget indendørs, og derefter anbragt på rette plads. Bygget vejrbestandigt, så de kan tåle klimaet. Eneste undtagelse er Sct. Nicolai Kirke, som er bygget på stedet. En imponerende bygning, som virkeligt rager tårnhøjt op over minibyen. Ovenikøbet forsynet med et fungerende tårnur med timeslag.
Til kirken er medgået 360.000 munkesten.
Inspirerende er det at gå rundt i byens gader, og leve sig ind i den tids gadeliv, med alle de minutiøst udførte detaljer. Selv skævheder er kommet med.
Der er lige nu 741 huse. Imponerende, når man tænker på, at der er bygget i kun 30 år. Planen er, at nå op på 1080.
En tidligere borgmester udtalte, at mini-byen nok har sparet kommunen for at bygge 2-3 plejehjem. Det er selvfølgelig flot sagt, men rummer den sandhed, at det er vigtigt at bevare et aktivt ældreliv, og især de sociale relationer.
Under coronaen modtog man 10-12.000 gæster årligt, men nu er der kun omkring 9.000.
Vi var blevet stillet en frokost i udsigt med luxus smørrebrød, øl/vand og kaffe.
Og det fik vi.
Næste stop var Mosede Fort. Også her med en glimrende guide.
Der var krig i Europa. Skuddene i Sarajevo, som antændte en hel verden, faldt den 28/6-1914. Østrig-Ungarns ærkehertug blev skudt af en serbisk nationalist, og det aktiverede hurtigt en lang række alliancer, hvorefter en verdensomspændende konflikt var en realitet.
Latente konflikter eksisterede i forvejen, og nu var anledningen der, til at udløse spændingerne.
Danmark holdt sig neutralt, under hele krigen, selvom det holdt hårdt. Vi handlede livligt, ja meget livligt med begge de krigsførende magter.
Men den danske regering var naturligvis nervøs, og etablerede et øget beredskab. I 1916 blev Mosede Fort anlagt, som en beskyttelse af København (i øvrigt sammen med andre forter).
En skyttegravslinje tværs over Sjælland blev også bygget.
Danmark var altså delvis mobiliseret, selvom det ikke måtte hedde mobilisering.
Min bedstefar har fortalt mig, at han var udstationeret ved den daværende dansk-tyske grænse som gendarm.
Vi blev guidet dygtigt gennem fortets sektioner.
Mærkeligt var det, at fornemme stemningen i disse rum.
På kanten til at være en næsten hjemlig stemning, med malede vægge, stedvis med vægdekorationer og trækonstruktioner. Køkken med gammeldags brændekomfur. Stue med musikinstrumenter, til adspredelse for officererne.
Den store sovesal rummede 80 hængekøjer. Det var selvsagt ikke nok til den samlede bemanding. Men en del af personellet var jo også på vagt.
Soldaternes løn var på formidable 90 øre om dagen, men så skulle man til gengæld også selv betale forplejningen.
Rimeligt nok!
Toiletforholdene havde man åbenbart glemt at indregne i planen, så det måtte foregå andetsteds i bastionen.
Afsted, afsted i hastigt trav, hvis det nu skulle være.
Krigen sluttede i 1918, og anslås at have kostet 10 mio. mennesker livet.
Til hvad nytte?
I krigens kølvand fulgte så den spanske syge 1918-1920.
Den toldede 50 mio. døde.
For lige at perspektivere årene 1914-1920.
For os her i landet betød krigen, at den gamle aftale efter krigen i 1864 om en folkeafstemning i grænselandet blev aktiveret, og Sønderjylland blev genindlemmet i kongeriget.
Hvorfor pokker bruger man ikke den model til at løse grænsestridigheder rundt omkring i verden?
Retorisk spørgsmål- jeg véd det godt,
Så nu slutter vi af med et besøg i Café Bagklap til en kop kaffe og Annelises uforlignelige hjemmebagte Mazarinkager.
Tak for denne gang.
Referent
Jørgen Elming
Sekretær