Karen Terkelsen

Caspar Paslich købte calendariet som ung student på 21 år og inden han nogle år senere, i 1557, fik tilbudt stillingen i Danmark. Meget tyder på, at dagbogen som udgangspunkt har været ført til rent personligt brug. Muligvis har Paslich efter bosættelsen i Danmark  ønsket at give sine efterkommere i Danmark og i Tyskland et indblik i sin personlige livshistorie. Hans embede i Tyske Kancelli placerede ham tæt på to danske konger, nogle af de mest betydningsfulde, adelige embedsmænd i statsadministrationen samt fremtrædende, europæiske lærde og fyrster. Netop denne position i dansk administration har måske også været en drivkraft for Caspar Paslich til at føre dagbog.

Gennem denne får læseren et godt indtryk af Paslichs kendskab til mange fremtrædende lærde i renæssancens Europa, der alle beherskede klassisk latin som det selvfølgelige, internationale skriftsprog. Ved at indføje sin livshistorie i Paul Ebers omfattende, historiske værk tilkendegiver Caspar Paslich, at også han – både som privatmenneske og som topembedsmand – tilhører den europæiske civilisation og har del i renæssancens dannelsesidealer.

Alt i alt tegner dagbogen et spændende portræt af en persons voksenliv. Som ung privatperson og student fremtræder han som en flittig, videbegærlig og ambitiøs ung mand. Senere, i hans modne år, træder flere træk som omtanke, autoritet, kærlighed til sin familie samt gudfrygtighed frem. Som embedsmand præsenterer han sig som korrekt, loyal og samvittighedsfuld, i besiddelse af overblik og evne til at fokusere på væsentlige forhold. Tillige virker han som en person, der kender sin plads i hierarkiet – men bestemt også sit eget værd og til tider med lyst til at vise sine fine forbindelser frem.

Læst i sin helhed giver dagbogen et meget anskueligt, levende og fængslende billede af en betydningsfuld person, der tilhørte renæssancens danske elite. I en generation var han tillige med til at udforme rammerne for Danmarks forhold til hertugdømmerne og til udlandet.