Karen Terkelsen

Indholdet i Caspar Paslichs optegnelser spænder vidt såvel tidsmæssigt som geografisk, idet han både går tilbage til en begivenhed fra 1348 og bevæger sig rundt i store dele af Vesteuropa.

Indholdet falder i to dele:

1. Optegnelser om personlige og private forhold.
2. Optegnelser om hans embede som rådgiver og diplomat for to danske konger og om historisk-politiske forhold især i Danmark, men også i udlandet. De fleste af disse er han selv involveret i, andre refererer han blot.

Inden for den første type optegnelser kan man atter udskille en række undertemaer:

• Realoplysninger om Paslich-familien, herunder omtale af egen og af andre familiemedlemmers forlovelse og giftermål, børnenes og andre slægtninges fødsel, død og begravelse. Stilen er her kort, nøgtern og præcis.
• Længere skildringer af særlige begivenheder, for eksempel et færdselsuheld, mens familien er på vej til datterens bryllup, samme datters bryllup med Henrik Normann samt et voldeligt overfald på Paslich selv i Rostock.  I disse afsnit møder man også i langt højere grad Caspar Paslich som ægtemand og far, der viser oprigtig kærlighed og bekymring for sine nærmeste.
• Hans noter om rejseruten til europæiske universiteter i studieårene er ofte yderst kortfattede, enkelte gange blot et stednavn, for eksempel ’Firenze, la bella’ (16.11.1553). Herhen hører også detaljer om hans studier og eksaminer og ikke mindst omtale af de lærere, der har haft særlig betydning for ham.
• Kort omtale af en række betydelige europæiske jurister – både nulevende og afdøde – samt deres videnskabelige indsats. Hans besøg ved mange af de afdødes gravmæle i berømte kirker bliver også noteret.

Optegnelserne om hans embede som rådgiver og diplomat og om de politiske forhold i Danmark falder til en vis grad sammen med undergrupperne i de personlige optegnelser, men i modsætning hertil er sproget og stilen betydeligt mere ceremoniel, højtidelig og udsmykket.

• Korte meddelelser, der registrerer kongelige personers fødsel, død og begravelse samt  kroning og ægteskab.
• Længere og mere reportageagtige optegnelser om hans ansættelse i de danske kongers tjeneste, hans embedsrejser og forhandlinger med europæiske fyrster, hans skildringer af flere officielle begivenheder, for eksempel forleningsceremonien på Odense Slot. Disse optegnelser er som oftest helt generelle og saglige, men enkelte steder medtager han levende og anskuelige detaljer, for eksempel i beskrivelsen af mødet med kejser Maximilian II. i Wien. På intet tidspunkt er Caspar Paslich indiskret eller afslører kontroversielle forhold. Dog undlader han ikke at fremhæve sin egen vigtige rolle som talsmand på de diplomatiske rejser, men selve indholdet af samtalerne forbliver – selvfølgelig – en hemmelighed.

I nogle få optegnelser er de personlige og de historiske begivenheder vævet naturligt ind i hinanden, for eksempel i skildringen af ceremonien ved børnenes dåb. Her får tilstedeværelsen af mange fremtrædende kongelige og adelige dåbsgæster – og ikke mindst deres dåbsgaver – tildelt ganske megen plads, se for eksempel 03.09.1570.

Da dagbogen strækker sig over syvogtredive år af Paslichs liv, kunne man forvente, at han ville omtale flere af hverdagens episoder eller gøremål, men de har ikke fundet vej ind på siderne. Notaterne løfter blot en ganske lille flig ind til hans private liv. Men overfaldet i Rostock, datterens bryllup, færdselsuheldet og sønnernes udenlandsrejse giver læseren et glimt ind i hans følelser og overvejelser over livets gang.

Gennemgående er dagbogens stil yderst saglig og nøgtern, ofte med et meget registrerende og refererende præg både i de personlige og de mere officielle optegnelser. Beskrivelser af spontan karakter eller humoristiske formuleringer leder man forgæves efter.

Når det gælder optegnelserne om de historiske og politiske forhold, har det sandsynligvis været nærliggende for Paslich at knytte tæt an til Ebers calendarium, både i sprog og stil og i et vist omfang i udvælgelsen af personer og begivenheder. Dog begrænser Paslich sig udelukkende til europæiske forhold inden for ca. 250 år med stærk overvægt på sin egen tid.

Som leder af Tyske Kancelli har det sandsynligvis været naturligt for Caspar Paslich at omtale de historiske og politiske begivenheder, som han i vid udstrækning selv var en del af. At begrænse sig til nære, personlige optegnelser om familieforhold og studie- og dannelsesrejsen i Europa ville ikke stemme overens med de muligheder, som Ebers calendarium stillede til rådighed for sin ejer – og heller ikke med Paslichs position, hans europæiske dannelse og horisont.

Caspar Paslich dør på godset Rønnebæksholm ved Næstved i 1597, dvs. knap ti år efter sidste optegnelse fra 1588. Det er tankevækkende, at han ikke med ét ord i dagbogen nævner, at kongen, Frederik II, i 1571 overdrager ham Rønnebæksholm og få år senere også det nærliggende gods, Grevensvænge.

Dagbogen er totalt blottet for oplysninger om hans tilværelse som godsejer på Sydsjælland. Ja, man får den tanke, hvor meget han egentlig opholdt sig på disse godser. Måske foretrak han livet som diplomat tæt på det politiske liv og de indflydelsesrige kredse i København?