Ansigt til Ansigt - portrætter fra Næstved-egnen

[Introduktion] [Thumbnail oversigt] [Kunstner/Titel oversigt]


Jens Marius Christensen : Herman J. Kähler (1904-1996)
olie på lærred, 73 x 68 cm, 1981,
(NÆM 1998:352)

Foto 38

Portrættet er malet efter et fotografi i tidsskriftet "Skønne Hjem". På væggen et "billede i billedet" med motiv fra Kähler-fabrikkens gård.
Herman Jørgen Kähler var søn af Herman H.C. Kähler og Anna Dorthea Marie Hansen. Han blev sammen med broderen Nils Kähler udlært som pottemager på familieværkstedet. Med årene udviklede de deres egen stil med udgangspunkt i den elegante art deco- stil. Efter faderens død i 1940 overtog Herman J. Kähler fabrikkens administrative ledelse frem til 1969, da han flyttede til Viemose ved Kalvehave, hvor han indrettede sit eget værksted og igen begyndte at arbejde som keramiker. Han udstillede på Den Permanente og i Illums Bolighus. Herman J. Kähler døde i 1996.

Jens Marius Christensen var især kendt for sin evne til at restaurere og kopiere. Han havde sin gang på Kählers værksted, hvor han restaurerede keramik i de tidlige år. Han var en dygtig tekniker og håndværker, som kunne gengive billeder og genstande med fotografisk nøjagtighed.

Næste billede (nr. 39)