Albert Svensen (1889-1959): Lejrvagt H. C. Sørensen
olie på lærred, 48 x 38 cm,
(NÆM 1980:351)
H. C. Sørensen var lejrvagt på campingpladsen på Longshave i Karrebæksminde. Han døde ca. 1960.
Albert Svensen blev født i Vejlø som søn af musiker Niels Svensen og Jensigne Kristine f. Jacobsen. Han blev gift med Käthe Elsa Margrethe Schultz, født i Berlin, datter af stadsarkitekt Friederich Schultz og Margrethe Hahn. Uddannet som bygningsmaler. Kunstakademiet 1913-1917. Udstillet på Charlottenborg. Fra 1925 tegnelærer på Herlufsholm. Albert Svensen er mest kendt for sine landskabsbilleder med køer og heste fra egnen omkring Karrebæk Fjord.