Ansigt til Ansigt - portrætter fra Næstved-egnen

[Introduktion] [Thumbnail oversigt] [Kunstner/Titel oversigt]


Ukendt maler : Philip Michael Schlotfeldt (1809 -1897)
olie på lærred, 66 x 55 cm, 1829,
(Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv 1995/111 B 6733)

Foto 14

Portrættet er iflg. notat på bagklædningen malet i 1829, da Schlotfeldt var 20 år gammel.
P. M. Schlotfeldt var født i København 22.03.1809 som søn af justitsråd og toldforvalter kaptajn Michael S. Schlotfeldt og Anna Marie Dixen. Student i Roskilde 1826. Cand. theol. 1831 (med højeste karakter). Fra 1832 til 1851 redaktør af Aarhuus Stiftstidende. Fra 1851 til 1873 præst i Toksværd. Schlotfeldt var gift med Frederikke Laurence Hald (1811-1904), datter af vinhandler og skriver ved Den kgl. Vinkælder Peder Hald og Birgitte Gørlt.
Ægteskabet er åbenbart blevet opløst, da Schlotfeldt iflg. Almindelig Dansk Præstehistorie var gift 2. gang med den første hustrus søster. 1873 blev Schlotfeldt afskediget fra embedet i Toksværd.- "efter ansøgning i nåde og med pension". Efter sin afsked virkede han 12 steder som præstevikar, men afslog 6 vikariater, fordi "vedkommende præster var krasse grundtvigianere". Sideløbende med sin præstegerning skrev han artikler om hesteavl i Tidsskrift For Landøkonomi.

Næste billede (nr. 15)