Møller i Næstved Kommune

Forside | Vælg fra kort | Vælg fra liste

 

Magle Mølle

Udskrift af mølleregistrant

Art:Vandmølle
Adresse:På østsiden af Susåen nordvest for Næstved
Sogn:Herlufsholm
Herred:Øster-Flakkebjerg
Amt:Gl. Sorø
Kommune:Næstved
Bygget:Før 1135
Nedlagt:1872
Nedrevet/brændt:1872
Historien:Magle Mølle blev overdraget til Skovkloster af Fru Bodil i 1135 og hørte under klostret i hele middelalderen. Ved Mageskiftet 1. Juli 1560 gik Magle Mølle over i Herluf Trolles besiddelse.
1541 oplyses det i et forpagtningsbrev at møllen havde 4 kværne. 2 brødkornskværne, 1 maltkværn og 1 sigtekværn.
Magle Mølle betyder store mølle, og møllen var også en meget stor mølle; i 1650 vistnok blandt de største i Danmark.
I Møllebogen 1689 omtales underfaldshjul og 4 kværne; de 2 til brødkorn, 1 til malt og 1 sigtekværn. Mølledæmningen var på dette tidspunkt meget brøstfældig og mølleåen tilgroet. I en kilde hedder det desuden, at Magle Mølle siden 1710 havde været øde og nedfalden. Omkring 1720-24 genopførtes Magle Mølle på foranledning af Børge Trolle.
Magle Mølle blev nedlagt og nedrevet i 1872 og erstattet af papirmøllen Maglemølle
Kilder:1772, 1777 kort, Møllebogen 1689, Danmarks Riges Breve, Flemming Tolstrup 1985, Melchior 1865, NÆM 10118
Foto:illustrationillustration
Kort:Klik for kortudsnit
 
Spor:Nej