Fotografer i Næstved |
|
Fotograf
Nielsen, P.S.
I Aarene 1858-61 virkede han som rejsende Fotograf mange Steder i Landet, dels alene, dels sammen med forskellige Kompagnoner. I Annoncerne fra 1859 og senere kaldte han sig Fotograf fra København.
Fra 7.-22. Aug. 1858 opholdt han sig saaledes i Slagelse, hvor han bekendtgjorde følgende:
P.Nielsen
Photograf og Graveur
Portraiter udføres daglig fra kl. 8-6 saavel i fotographi
pitrotypi og panotypi. Copier efter andre portraiter,malerier og
kobberstykker udføres samt tillige graveurarbejde, signeter med
forskellig slags skrift, vaaben og embeds signeter m.m. Alt udføres smukt og efter nutidens billigste pris.
Atelieret er i postgaardens have.
1 1859 fotograferede han fra 3. Juni til Begyndelsen af Juli i Køge, hvor "Firmaet" kaldte sig P. Nielsen og Prytz. Atelieret var i Gæstgiver Müllers Pavillon, hvor "en Samling Stereoscopbilleder af Kjøbenhavn og Omegn ligge til Publicums Underholdning". - Midt under Opholdet averterede han, at en Elev kunde antages paa moderate Vilkaar: "For en grundig Undervisning garanteres. Efter endt Lære kan en Maskine [Kamera] og foreløbig fornødne Chemicalier overlades ham til moderat Priis." Derfra tog han til Storeheddinge, hvor han fra den 6. til ca. 15. Juli fotograferede hos Urmager Thorup i Algade. - Saa gik Rejsen til Fyn, hvor han hos Gæstgiver Rasmussen i Faaborg optog Fotografier, Vitrotypier og Panotypier fra 21. Juli til ca. 5. Aug., ligesom han, der nu rejste alene, anbefalede sig med Graveurarbejde.
1 1860 er han ikke fundet som rejsende Fotograf, men fra 29. April 1861 opholdt han sig mindst en halv Snes Dage i Korsør, hvor han under Firmanavnet P. Nielsen, Frellesvig og Co. optog Portrætter hos Konduktør Petersen i Baggaden, idet han særligt anbefalede "Glasbilleder efter engelsk Methode, stærkt fremhævet paa blaa eller rød Bund." - Fra 18. Maj var P. Nielsen & Co., som Firmaet nu kaldte sig, i Slagelse og fotograferede hos Købmand Lund i Smedegade. - I Aug. var de i Svendborg, hvor de havde Atelier hos Bager Petersen i Vestergade.
Lørdag den 16. Jan. 1864 nedsatte han sig som Fotograf i Næstved med Atelier i Konditor Petersens Ejendom paa, Axeltorvet (nuv. "Axelhus") med Opgang til Atelieret ad Hovedtrappen forbi Klublokalet. - "Da jeg har lært Photographien hos en af de største Photographer i Kjøbenhavn", skrev han i Bekendtgørelsen, "og er forsynet med en Maskine af nyeste og bedste Construction, smigrer jeg mig med det Haab, at kunne tilfredsstille enhver billig Fordring."
6. Oktbr. 1864 meddelte han: "Efter at mit Atelier har undergaaet en betydelig Forandring og som Følge deraf har været lukket en Tid, er jeg saa fri at henlede Publikums Opmærksomhed paa, at samme er aabent fra Dato".
P. Nielsen var ikke Medunderskriver af den af de øvrige 6 Næstve,dLFotografer den 1. Aug. 1865 offentlig~ gjorte fælles Priskurant.
Han averterede sidste Gang som Fotograf i Næstved i Novbr. 1865 og maa formodes at være ophørt i Løbet af 1866 med at virke her.
Den 17. April 1867 aabnede han et "efter en ny Construction. bygget" fotografisk Atelier ved Bolbrohuset ved Gisselfeld, et Sted, hvor der i en Aarrække i Forvejen havde været drevet fotografisk Forretning. Nielsen synes dog kun at have været her ganske kort.
I Januar 1868 indfriede han et Laan paa 170 Rdl., som han havde stiftet, da han etablerede sig som Fotograf i ,Næstved i 1864.
Siden, er intet fundet om ham.
Kilde:
Arnholtz, Svend:
Gamle Næstved Fotografer
Historisk Samfund for Præstø Amt, Årbog 1954