Fotografer i Næstved

 

| Forside | Fotograf  | Firma  | Atelier |


Fotograf
Hansen, M. (1876-1952)

Født den 23. Maj 1876 i Torpe (Herlufmagle S.), hvor Faderen var Parcellist. Hun lærte Fotografien hos Hadrup i Næstved og arbejdede derefter som Medhjælper hos Sehested. Da denne i Foraaret 1893 flyttede til Stege, overtog hun, kun 17 Aar gammel, Forretningen efter ham. Efter at være blevet forlovet med Fotografmedhjælper Axel Jens From Løvstrøm, en yngre Broder til Fotograf Charles Løvstrøm i Næstved (41), opgav hun Forretningen 1. Juni 1895 og overlod hele dennes Pladelager, stammende fra Fotograferne H. Hansen, Fratz, Hadrup, Sehested og hende selv til Svogeren Charles Løvstrøm. Hun var -derefter nogle Aar i Huset hos sine Svigerforældre i. Næstved og blev gift den 10. Febr. 1901 i St. Jakobs Kirke i København.

Hendes Mand, Axel Jens From Løvstrøm, er født i Næstved den 23. Juni 1872 og lærte Fotografien hos Fotograf Peter Christensen i Helsingør (21) og arbejdede som Medhjælper hos Broderen i Næstved og senere hos Hoffotograf Roloff i Berlin. Den 10. Juli 1898 etablerede han sig som Fotograf i Aalborg, Algade 7.

I 1928 købte han et lille Hus ved Sorø Sø, hvortil han og hans Hustru flyttede, medens han overlod Bestyrelsen af Atelieret i Aalborg til en Datter, Rose Ellen Laura Sofie From Løvstrøm (f. i Aalborg, Frue S.) 26. Decbr. 1901, og efter at hun havde indgaaet Ægteskab (Nielsen) i Maj 1932, overtog hendes Broder Vilhelm Ficher From LØvstrøm (f. i Aalborg, Frue S.) 15. Aug. 1907 Forretningens Ledelse. Siden 1. Jan. 1933 har han drevet den for egen Regning.

Axel From Løvstrøm døde 11. Marts 1944 under et Ophold paa Rigshospitalet i København, og kort efter solgte hans Hustru Huset ved Sorø Sø og flyttede tilbage til Aalborg, hvor hun døde 18. Marts 1952.

Kilde:
Arnholtz, Svend:
Gamle Næstved Fotografer
Historisk Samfund for Præstø Amt, Årbog 1954