Fotografer i Næstved

 

| Forside | Fotograf  | Firma  | Atelier |


Fotograf
Philipsen, Em. (1816- )

Født 7. April 1816 i Fredericia, hvor Faderen havde en Bestilling ved den mosaiske Menighed, indtil Familien i 1825 flyttede til Randers. Efter de Mandtalslister der dengang aarligt optoges over jødiske Medborgere, boede han endnu 1835 hjemme hos Forældrene, ifølge Mandtal 1836 findes han ikke mere i Byen, men 1839 er han paany i Randers. Hans Erhverv er ikke angivet.

I 1843 blev han gift i Gøteborg og kaldes dengang "Optiker från Randers". I de følgende Aar rejste han rundt i Sverige uden at hans Erhverv kan konstateres. Ældre Familiemedlemmer har oplyst, at han (paa et eller andet 'Tidspunkt af sit Liv) fremstillede og solgte fotografiske Kameraer, men, om det har været paa et saa tidligt Tidspunkt, er vel tvivlsomt. Hans to ældste Børn er født henholdsvis 1844 i Vestervik og 1845 i Stockholm; ved disse Fødslers Indførelse i Stockholms mosaiske Forsamlingsbog nævnes han blot: "Resande från Jutland i Danmark". Det er ikke lykkedes at finde de to næste Børns Fødsler indført nogetsteds. De er i Henhold til senere Aldersangivelse født henholdsvis c. 1846 i Lund og c. 1848 i Lindesberg.

Ca. 1850 bosatte han sig i København, først i Farvergade 135, hvor han benævnes "Chemist", senere i Aabenraa 232. 1855 kalder han sig i Vejviseren for Daguerreotypist, boende Østergade 61 (nu 36), 1856-57 Norgesgade 174 A (nu Bredgade 34) og 1858 Løvstræde 122 (nu 8).

Som rejsende Daguerreotypist foretog han i Sommeren og Efteraaret 1854 en Rundrejse til sjællandske Købstæder. Den 27. Juni kom han til Næstved, hvor han opslog sit Atelier i Restauratør C. Bonnesens Have, beliggende mellem St. Peders Kirkegaard (nu Kirkeplads) og Susaaen, øst for Lille Bredstræde. Her daguerreotyperede han indtil Midten af Juli, hvorefter han fra 17. Juli fortsatte paa Gæstgivergaarden i Præ-stø. Den 27. Juli tog han ind paa Gæstgiveriet "Stadt Hamborg" i Slagelse. Den 29. Aug. kom han til SkelskØr, hvor han opholdt sig til ~den 11. Septbr. først hos Slagterm. A. Christensen, siden, hos Barber Sofus Frankel, den senere Daguerreotypist og Fotograf (5). Den 12. Septbr. kom han til Korsør, den 25. Septbr. til Sorø og den 2. Okt. til Ringsted I hvor han vilde opholde sig 4 å 5 Dage. Den 28. Novbr. tog han ind paa Gæstgivergaarden "Norske Løve" i KØge for under et Ophold paa 8 Dage at optage Daguerreotypier; den 8. Deebr. maatte han imidlertid avertere i Østsjællands Avis, at "paa Grund af tyk Luft maa jeg indtil videre ophøre med at daguerreotypere, men vil saasnart Veiret bliver klarere, atter begynde at tage Portraiter af til det ærede Publicums Tilfredshed." Det blev dog ikke til noget dette Aar.

Paa Folketingslisten 1. Febr. 1855 (Aabenraa 232, Kbhvn.) er han opført med Stillingsbetegnelsen Handelsfuldmægtig, men hans Navn er overstreget og Listen forsynet med Paategningen "fraværende v. Forretninger i Sjælland." Da han paa dette tidlige Tidspunkt af Aaret ikke ses at have rejst som Daguerreotypist, maa hans Formaal med Forretningsrejsen have været et andet (Salg af Kameraer?).

I Sommeren 1855 hjemsøgte han derimod paany sjællandske Købstæder som Daguerreotypist. Den 24. Maj kom han til Køge, hvor han Aaret i Forvejen havde maattet opgive at daguerreotypere paa Grund af daarligt Vejr. Han tog ind hos Murermester Jespersens Enke, og meddelte: "De som under mit daværende Ophold [i Fjor] have erholdt mindre gode Portraiter, kunne nu erholde gode for samme Betaling, naar de ville behage at henvende dem til mig." - Den 2.-16. Juli daguerreotyperede han paa Gæstgiveriet "Skandinavien" i Roskilde. Derefter kom han til Helsingør, hvor han, fra 19. Juli og i benved 2 Maaneder arbejdede i Haven til Ejendommen Fiolgade 460, nuv. 9, med Indgang fra Strædet Gammel Kloster (nu Graabrødrestræde).

I 1857 virkede han en kort Tid i Stockholm, medens han i flere Maaneder af Efteraaret samme Aar havde slaaet sig ned i Uppsala for at fotografere. Om dette Ophold fortæller Helmer Båckstróm i Artiklen "Uppsala fotografer från daguerreotypien och. de direkta kollodiumspositivernes tid"), at Philipsen, havde indlogeret sig hos Udgiveren af Avisen "Upsala", og at disse to gensidigt støttede hinanden, Philipsen ved at tegne store Annoncer i Avisen og Bladudgiveren ved i samme at fremhæve Philipsens Fortræffelighed paa Bekostning af en derværende Konkurrent. Philipsen averterede med, at han i Løbet af fire Dage kunde levere Fotografier paa Papir, og at han iøvrigt ogsaa leverede Fotografier paa Glas. (Vitrotypi). "Upsala" indeholdt den 16. Oktbr. en redaktionel Artikel om de nyeste Opfindelser paa Fotografiens Omraade, i hvilken Philipsens Kunst pristes i høje Toner, hvorimod Konkurrenten, efter Redaktionens Formening, ikke rigtig fulgte med Tiden; særlig fremhævedes, at Philipsen i Modsætning til denne retucherede og kolorerede sine Billeder.

I 1858 havde han igen et kortere Ophold i Stockholm, og i hvert Fald i Novbr. s. A. var han i Helsingfors, hvor han bl. a. fotograferede Digteren J. L. Runeberg.

I Ugen 30. Oktbr.-6. Novbr. 1859 besøgte han Slagelse, hvor han i "Stadt Hamborg"s Have optog Fotografier og Panotypier.

Ved Folketællingen 1. Febr. 1860 boede hans Familie endnu i Løvstræde, men han selv var der ikke.

Han skal i 1860'erne være rejst til Rusland og ikke senere vendt tilbage. Hans Enke døde 1888 i København.

Kilde:
Arnholtz, Svend:
Gamle Næstved Fotografer
Historisk Samfund for Præstø Amt, Årbog 1954