Fotografer i Næstved

 

| Forside | Fotograf  | Firma  | Atelier |


Fotograf
Gottlieb, Hermann Nicolai (1812-1880)


Daguerreotopi ca. 1855

Født 7. Novbr. 1812 i Finderup (Løve H., Holbæk Amt), hvor Faderen var Sognepræst.

Han lærte Farmacien paa.Vordingborg Apotek og tog derefter farmaceutisk Kandidateksamen 1835. I 11 Aar var han ansat paa Vaj senhusapoteket i København og lærte derpaa Bryggerfaget hos Brygger, Kaptajn I. C. Jacobsen, Køben.havn, Grundlæggeren af det senere Carlsberg-Bryggeri.

I April 1852 købte han ved Tvangsauktion Ejendommen Farvergade (eller Lille Brogade) gl. Matr. Nr. 191, paa hvilken han fik Skøde tinglyst 31. Januar 1853, og hvor han indrettede et Bryggeri for Tilvirkning af Bajerskøl, der aabnedes for Driften i Begyndelsen af samme Maaned. Han løste 3. Marts 1853 Borgerskab som Brygger og Købmand i Næstved.

"Bryggeriet er indrettet paa samme Maade som de bedste Ølbryggerier i Hovedstaden," meddelte han, "og da Øllets Tilvirkning skeer efter de samme Principper som der, saa haaber jeg, at det Produkt, som jeg vil kunne tilbyde Publikum, i enhver Henseende vil kunne tilfredsstille." Haabet gik dog vist ikke i Opfyldelse; det siges, at Bajerskøllet ikke faldt i Næstvedernes Smag, og efter nogle Aars Forløb gik han over til Hvidtøls-Fabrikation.

I 1862 indrettede han et fotografisk Atelier i Ejendommen, det 2. faste Atelier i Byen. Hans Bekendtgørelse herom lyder saaledes:


Nyt Photographisk Atelier i Næstved

Undertegnede, der har lært den photographiske kunst hos en hovedstadens største fhotographer, har her anlagt et efter de nyeste regler indrettet atelier, aftager fra den 12te ds. fra kl. 10 formiddag til kl. 6 eftermiddag portraiter og visitkort, ligesom jeg ogsaa udfører alt andet til photographien henhørende arbejde.
Forsynet med de fortrinligste haaber jeg at kunne tilfredsstille enhver billig fordring.

H. N. Gottlieb
Farvergade i Næstved


løvrigt averterede han ikke meget i Aarenes Løb.

De første Par Aar drev han baade den fotografiske Forretning og Bryggeriet, men i Septbr. 1864 bortforpagtede han dette sidste til Bryggerne Mads Nielsen (der 1897 overtog Ejendommen) og Anders Pedersen.

Gottlieb var Medunderskriver af den af de 6 NæstvedFotografer den 1. Aug. 1865 offentliggjorte fælles Priskurant.

I Maj 1879 overdrog han Atelieret til Fotograf Chr. Christensen og bosatte sig i København. Han døde under et Ophold i Næstved den 6. Juli 1880.

Kilde:
Arnholtz, Svend:
Gamle Næstved Fotografer
Historisk Samfund for Præstø Amt, Årbog 1954