Fotografer i Næstved |
|
Fotograf
Jørgensen, B. (1814-1868)
Født 6. Novbr. 1814 i Veksebo (Asminderød S. Frederiksborg A.) som Søn af en Husmand.
1 1846 nævnes han som Skrædermester i Helsingør, og i denne Profession vedblev han at virke her indtil sin Død, idet han dog skiftede Bopæl i Byen adskillige Gange.
Fra Juni 1849 begyndte han jævnsides med Skræderprofessionen at daguerreotypere i Helsingør. Hans første "Atelier" var i Høker Poulsens Have i Lundegade; men ogsaa Stedet, hvor han udøvede sin fotografiske Virksomhed skiftede en Del i Aarenes Løb.
I Aug. 1849 besøgte han iøvrigt Helsingborg - hvor han - men altsaa med Urette - kaldte sig "daugerreotypist från Kópenhamn". Baade her og i Helsingør reklamerede han med at optage endog saa smaa Portrætter, at de kunde indfattes i Broscher.
Den 15. Oktober lukkede han Atelieret for Vinteren, men genaabnede det atter for 8 Dage fra den 3. Decbr. "I Anledning af Jægernes Bortreise og efter Fleres Ønske."
I 1850 var Atelieret fra 17. Juni i C. Nielsens Have i Fiolstræde (nuv. Nr. 9) med Indgang fra Strædet Gl. Kloster (nuv. Graabrødrestræde). Den 28. Oktbr. var Atelieret flyttet til Lappen 110 (nuv. Nr. 14). 1 Aaret 1851 aabnede han sit Atelier i Breitings Have med Indgang fra Hestemøllestræde. Den 25. Oktbr. averterede han: "De Ærede som ønske at daguerreotyperes, ville behage snarest at henvende sig til mig, da mit Atelier kun i kort Tid bliver aabent paa Grund af den fremrykkede Aarstid". Alligevel havde han den 30. Oktbr., kun 5 Dage senere i Lundegade ved Reberbanen aabnet et nyt Atelier, der endog benyttedes ved Nytaarstid.
I hele 1852 averterede han ikke med Daguerreotypi, og først i Juni 1853 hører man fra ham herom: "Undertegnede, som efter at have opholdt sig en Tid i Hamborg, hos en af de første Daguerreotypister, og saaledes gjort sig bekjendt med flere nyere Forbedringer, anbefaler sig til det ærede Publikum med Forsikring om saavel Portraiternes Lighed, som om den propreste Behandlingsmaade, i Forening med Nutidens billigste Priser." Atelieret var nu flyttet til Major Friis's Have, Hjørnet af Lundegade og Peder Frandsensstræde, hvor han arbejdede hele 1853 og første Halvdel af 1854. Resten af Aaret og 1855 samt 57 daguerreotyperede og fotograferede han ved sin Bopæl, Bjergegade 234 (nuv. Nr. 6).
I Juni og Juli 1857 besøgte han Helsingborg.
Juli til Septbr. 1858 fotograferede han i Atelieret i Helsingør Tivoli, hvor Aaret i Forvejen Henschel. (11) havde arbejdet.
Fra Januar og i hvert Fald til Maj 1859 optog han Portrætter i Fotografi, Vitrotypi og Panotypi ved sin Bolig paa Hjørnet af St. Annagade og Sudergade. Fra Juli og Aaret ud samt 1860 fotograferede han paany i "Tivoli", som i Maj-Juni 1859 igen havde været benyttet af Henschel.
Med Udgangen af Aug. 1860 skiftede Helsingør Tivoli Direktion, og samtidig fratraadte Jørgensen Atelieret. Han rejste direkte til Næstved, hvor han 11. Septbr. aabnede Atelier hos Restaurator C. Bonnesen paa Købmagergade (nuv. Nr. 9) og anbefalede sig til Publikum med Optagelse af Portrætter i saavel større som mindre Format, idet han tilføjede: "Da jeg i en Række af over 12 Aar har beskjæftiget, mig i Faget, har bereist Danmark, Tydskland og Sverrig og vundet almindelig Bifald, haaber jeg at blive beæret med et talrigt Besøg." I Slutningen af Maaneden vendte han tilbage til Helsingør og overtog 25. Septbr. paany Atelieret i "Tivoli" og synes at have drevet det Aaret ud.
I April 1861 flyttede han sin Bopæl til Hjørnet af St. Olaigade og Sofiegade, hvor han ogsaa fotograferede. Den 30. Juni 1862 findes hans sidste Annonce som Fotograf i Helsingør. Den 14. Juli averterede han Jernsprosser til Butiksvinduer (antagelig fra hans Atelier) til Salg.
Han døde den 31. Decbr. 1868 i Helsingør (St. Olai S.) og kaldes da Skrædermester.
Kilde:
Arnholtz, Svend:
Gamle Næstved Fotografer
Historisk Samfund for Præstø Amt, Årbog 1954