Søvejen til Næstved

Forrige Hjem Næste

Slæbebåd med pram på vej gennem kanalen ved Karrebæksminde. Foto fra begyndelsen af 1900-årene.

Slæbebåd med pram på vej gennem kanalen ved Karrebæksminde. Foto fra begyndelsen af 1900-årene.

 

 

Kanalen gennem Longshave blev påbegyndt i 1807 som et led i ”Den Danneskjoldske Kanal”. Formålet var, at indsejlingen til Karrebæk Fjord skulle forbedres betydeligt i forhold til den gamle tilsandede indsejling gennem Mindegabet. Ligeledes blev der anlagt en havn samt arealer til varer, der skulle lastes og losses. Kanalen stod færdig i 1812. Karantænehuset (Epidemihuset) fra 1884 ses i baggrunden. Her kom søfolk i karantæne, hvis der var mistanke om smittefare fra en alvorlig sygdom. Huset var på den baggrund placeret på behørig afstand af Karrebæksminde by. Det var indrettet med to lejligheder, som blev lejet ud med det forbehold, at lejerne straks skulle fraflytte, hvis en patient skulle i karantæne. Huset har kun været benyttet som karantænebolig en enkelt gang i 1898, hvor der var et udbrud af kopper.