Arne L. Hansen (1921 - 2009) – maler, grafiker og keramiker

[Introduktion]  [Udvalgte værker]

Arne L. Hansen er fra København og uddannet på Bizzie Høyers Malerskole 1936-38 og Kunstakademiet Kbh. (Sigurd Wandel, Kræsten Iversen og Elof Risebye) i perioder i årene 1938-45.

"I 1958 skulle han udføre en udsmykningsopgave til Rørdal Cementfabrik i Aalborg. Men hvordan? I sin kvide gik han på værtshuset Tokanten i København for at få en øl. Samtidig havde Herman J. Kähler fået den samme idé. De to herrer mødtes over et bord, og dermed var kontakten skabt. Arne L. Hansen skabte sin udsmykning hos Kähler. Den blev udført i stentøj, og dermed var maleren og grafikeren Arne L. Hansen også blevet keramiker. " (læs mere…)

Fra 1960 etablerede han eget værksted for farvesætning og arkitekturudsmykninger.

Kunstnerisk udviklede Arne L. Hansen fra et naturalistisk udgangspunkt -
"et stadig mere abstrakt formsprog, motivisk inspireret af så forskellige steder som egnen omkring Skagen, hvor han har haft sommerophold siden 1960erne, og den tunge jernindustri på B&W og Stålvalseværket, inspirationer, som holder ...

Linierne i storindustriens maskiner, de rødglødende jern og støbeformene har H. skildret i malerier fra 1960erne og frem. I kontrasten mellem maskinernes sorte farve og det rødglødende jern får man fornemmelse af atmosfæren på de store virksomheder.

Fra omkring 1958 har H. arbejdet med keramik sideløbende med sit maleri. På Kählers keramiske værksted i Næstved udførte han således i årene efter 1958 en række udsmykningsopgaver og relieffer, bl.a. reliefserien Hilsen til årets onsdage. Reliefferne gengiver observationer af årstidernes lys og vejrlig, gjort hver onsdag gennem et helt år. Iagttagelserne blev omsat til et abstrakt formsprog og udført i glaseret stentøj. Gennem årene er H.s stil blevet forfinet, af og til grænsende til det asketiske, hvilket kommer til udtryk i både malerier og udsmykningsopgaver. Udsmykningerne er ofte farvesætninger eller dekorative vægudsmykninger, hvor han benytter samme formsprog som i maleriet.

(Forfatter: Anne Lie Stokbro Weilbach 1994)


Næstved Museum har fået værker af Arne L. Hansen fra Herman og Rune Kähler samt fra kunstnerens datter.