Historisk byvandring i Næstved  -  oversigtskort

Kählers Keramiske Fabrik på Kählersvej

Foto af Kählers keramiske fabrik


Kählers Keramiske Fabrik på Kählersvej

Kählers Keramiske Fabrik er bygget på dette sted i 1875-77, men fabrikkens historie går tilbage til 1839 i et pottemagerværksted i Kindhestegade 6.
Det er en af Næstveds ældste virksomheder.

Kähler-familien, som stammer fra Holsten, drev virksomheden i Næstved gennem fire generationer fra 1839 til 1974. Siden har andre ejere overtaget virksomheden. Kählers lertøj har siden 1880erne været udstillet på verdensudstillingerne og er repræsenteret på museer over hele verden. Siden begyndelsen af 1900-årene fremstiller man også stentøj på fabrikken.

De røde murstensbygningers facader er smykket med eksempler på værkstedets keramik.