Liv og Levn 19 - 2005

Illustration: Liv og Levn nr 19 - forside

Liv og Levn nr. 19, 2005
rummer to artikler, begge skrevet af museumsleder Palle Birk Hansen.

De to artiklers emner repræsenterer museets to satsningsområder: middelalder og kunsthåndværk.


I den første artikel funderer forfatteren over Præstøs middelalderlige historie. Tidligere har man forestillet sig, at Præstø skulle være groet op som en havn for landsbyen Skibinge. Byen skulle så have fået sit navn efter sognepræsten i Skibinge.

Forfatteren går en anden vej og tager sit udgangspunkt i, at Næstved Sct. Peders Kloster eller Skovkloster allerede fra 1100-årene erhverver jordegods ved Præstø Fjord. Dermed skaber klostret mulighed for at kunne anlægge sin egen østvendte ladeplads/bydannelse med egen sognekirke.

I artiklen gives der forslag til, hvor denne ”Præstø Sct. Peders Kirke” har ligget, nemlig ved byens torv. Senere bygger kongen sin egen Vor Frue Kirke i byens østende og skænker den i 1470 til det ny antoniterkloster i byen. Endnu senere bygges Sct. Gertruds Kapel i byens vestende. Efter reformationen bliver klosterkirken til byens ny sognekirke, medens den ældre sognekirke rives ned og går i glemmebogen.

Præstøs ældste bysegl viser Skovklosters værnehelgen Sct. Peder, som senere udskiftes med Præstøs byherre: abbeden af Skovkloster. Præstø har i dette lys sandsynligvis navn efter benediktinermunkene i Skovkloster eller ”de sorte præster”, som de blev kaldt.


I den anden artikel præsenteres en gave til museet, bestående af 28 tegninger, som er udført af kunstneren Karl Hansen Reistrup på en rejse til Kaukasus i 1899.

Reistrup, som vi først og fremmest kender som kunstner ved Kählers Keramiske Fabrik, rejste i det pågældende efterår til Kaukasus sammen med lægen Hans Kaarsberg, som havde lægepraksis i Glumsø.
Reistrup benyttede sig af chancen til at følge med vennen Kaarsberg for at kunne tegne kosakkernes heste, men som tegningerne viser, så kom han til at fastholde mange andre træk ved livet på stepperne langs floden Kuban og på nordskråningerne af Kaukasus.

Kaarsberg blev på rejsen opmærksom på de myrderier, som armenierne allerede her i 1899 blev udsat for, og efter rejsen skrev han i Politiken flere artikler, som også blev oversat til fransk, i forsøget på at vække Europa i det armenske spørgsmål. De 28 skitser er også på den baggrund stadig interessante, fordi de fortæller om livet i 1899 i den nordvestlige del af det Kaukasus, som stadig udgør et af verdens brændpunkter.


For 50 kr. kan man i museets kiosk erhverve sig skriftet med de to artikler og læse dem i ro og mag i juledagene – hvis man kan vente så længe!