Lidt om Næstveds trolde

af Palle Birk Hansen

Hvert sogn har sine trolde, skrev Drachmann. Det gælder også Næstved, som endda har flere slags trolde.

Den klassiske trold af den mere ondsindede type repræsenteres ved Fladså-trolden, en sur trold, der i henhold til de gamle sagn enten gerådede i klammeri med en købmand i Næstved eller med en anden trold i Næstved. Eller også blev han sur på kirkeklokkerne. Under alle omstændigheder besluttede han sig til at løse problemet ved at dække ondet til med sand, som han fyldte i en sæk og tog på nakken.

Foto: Fladså-trolden
Fladså-trolden. Arne Bang 1944. Foto Jens Olsen.

Imidlertid var der hul i sækken, så mens han vandrede mod Næstved, løb sandet ud af sækken og dannede Mogenstrup Ås. Da miseren gik op for trolden, blev han naturligvis så edderspændt rasende, at han fløj i flint - det gør trolde jo i den situation, og det er derfor, vi finder så meget flint på vore marker!

Mogenstrup Ås med Sandbjerget og Munkebakken har med denne myte fundet sin forklaring.

Fladså-trolden står i dag foran Næstved Rådhus i Teatergade sådan, som billedhuggeren Arne Bang skabte ham i beton i 1944. Han står i sit vandhul neden for Munkebakken omgivet af padder og snoge og er lige ved at flyve i flint. (Eneste problem kan vel være, at han ser alt for rar og bamseagtig ud til rigtig at personificere den onde trold!)

På den anden side har Næstved sine gode trolde. Det skyldes, at den skånske Trolle-slægt på et tidspunkt overtog Gavnø Gods og Herregaard og dermed blev en integreret del af Næstveds historie.

Trollernes våbenmærke er en hovedløs trold, som familien har båret, siden en fjern forfader dræbte en fæl trold. Men som våbenmærke for familien er trolden blevet et symbol på familien. Og eftersom Trollerne i 1600-årene ydede deres store bidrag til udsmykningen i såvel deres egen Gavnø Kirke som i deres sognekirke Vejlø Kirke, så ser vi her trolde brugt som gode trolde, der støtter kirkerne.

Troldevåbnet
Troldevåbnet (Fra Danmarks Adels Aarbog 1891)

Niels Trolle og hans kone Helle Rosenkrantz købte Gavnø i 1663 og bad få år senere billedskæreren Abel Schrøder i Næstved om at lege med dette motiv, da han skar nye prædikestole til de to kirker.

I Gavnø skar Abel Schrøder selve våbenmærkets trold - han står hovedløs under prædikestolen med sit troldeansigt på maven. Til Vejlø Kirke skar han med inspiration i sagnene om Slattenpat eller Gøjemor en pragtfuld figur af ellekvinden Slatten Langpatte, hende, der løber hver nat med brysterne over skuldrene på flugt fra kong Volmer, der ender med at skyde hende og slænge hende over sadlen - men næste nat løber hun igen!

Man kunne sagtens forestille sig, at Gøjemor er et sindbillede på vore åer og især Susåen - uanset hvor meget man stemmer hende i sit løb, så løber hun alligevel videre. Kilderne og bækløbene er hendes børn, halvt trolde, halvt fisk.

Den, der drikker af hendes bryster, bliver bomstærk - som en dreng fra Ormeslev oplevede det, så han ikke længere lod sig kue af husbond.

Ellepigerne er også i hendes slægt, dem kan man møde, når de danser på engene langs åerne.

Foto: Vejlø Kirkes Slattenpat
Vejlø Kirkes Slattenpat. Abel Schrøder. Foto Jens Olsen.

Da Abel Schrøder var færdig med sine to gode trolde, var der alligevel behov for at forklare den undrende offentlighed, hvad det her drejede sig om, og derfor satte man en latinsk indskrift på prædikestolen i Vejlø. Indskriften, som bevisligt er ældre end 1762, siger forenklet: Fladsåtrolden vil ødelægge kirkerne, men Trollernes trolde bærer kirkerne!

Og således har Næstved både onde og gode trolde!

Kilder og kildehenvisninger