Børn, unge og skoler i Næstved ca. 1400 – 1600

v. Palle Birk Hansen

Beretning foreligger som pdf-dokument
15 sider  (åbner i nyt vindue)

 

Summary
Emnet ”Børn og Unge i Fritid og Arbejde i Næstveds Middelalder og Renæssance” belyses med eksempler fra forskellige kildegrupper.
Fra de skriftlige kilder uddrages omtale af unge, der arbejder for benediktinerklostret Skovkloster i 1479 – og senere for godset Herlufsholm i 1585. Regnskaberne viser os deres navne. Tilnavnene afslører deres arbejdsområder som hyrdedrenge, og regnskabets poster opregner, hvad de fik i løn i form af stof til klæder.

 For de arkæologiske kilders vedkommende er der så vidt peget på det materiale af skeletter af børn og unge, som gennem årene er hjemtaget fra flere kirkegårdsgravninger i Næstved. Dette materiale påkalder sig en selvstændig behandling. Her er kun peget på et eksempel, et tremåneders barn, som udviser voldsomme tegn på medfødt syfilis.

Blandt de arkæologiske genstande i Næstved Museums samlinger er der udvalgt fire artefakter, som giver udsagn om forholdet mellem leg og læring, en tintallerken og en dukkenatpotte, ting som hjælper pigen til at blive uddannet i husholdningens mange aspekter, et træsværd, der hjælper drengen til at uddanne sig som kriger, og en genstand, som kan afspejle spillet, der optræner færdighederne i abstrakt tænkning hos de børn, som benytter det til morskab.

På uddannelsesområdet kan Næstved og Herlufsholm fremvise hele to latinskoler, den
middelalderlige skole i byen, som var latinskole til 1739, og renæssanceskolen på herregården.
Begge skolebygninger er forsvundet i dag, men opmålinger og fotografier viser os karakteren af de to bygningskomplekser.

Endelig omtales den private jomfruskole for unge piger af adelsstanden, som Birgitte Gøye holdt i sit hjem først på Maglemølle, senere på Sortebrødregaard i Næstved.