Billedskærerdynastiet Schrøder

- et stolt håndværk

...en fortælling om et værksted i Næstved, som i 1600-årene forsynede Sydsjælland med pragtfulde billedskærerarbejder.

Abel Abelsen Schrøder den Yngre er nok det bedst kendte medlem af billedskærerdynastiet Schrøder, som arbejdede i Næstved på adressen Ringstedgade 6 fra slutningen af 1500-årene til slutningen af 1600-årene.

Dynastiet omfatter følgende kendte værkstedsledere:

Abel Schrøder den Ældre ( -1602)
Maren Abels (- efter 1617)

Eiler Abelsen Schrøder (- efter 1621)

Abel Abelsen Schrøder den Yngre (ca. 1600-1676)
Mette Pedersdatter Abels ( - efter 1682)

Schrøders Gård beskrives i grundtaksten 1682 og omfatter da et forhus ud til Ringstedgade på 13 fag i én etage, et baghus på 8 fag i to etager, to nordre sidehuse, det ene, et bryggers, på 7 fag, det andet på 8 fag, begge i en etage. Dertil kom et halvtagshus og to skure. Mellem bygningerne lå gårdspladsen, som ved sydsiden var afgrænset af Helligåndshuset. Bag gården var der en have.

Abel Schrøder den Ældre og hans to sønner Eiler og Abel var udlærte billedskærere eller som det hed den gang "bilhugger" - en nyttig om end ikke nødvendig forudsætning for at lede værkstedet. Såvel Abel Schrøder den Ældres enke Maren som Abel Schrøder den Yngres enke Mette ledede således værkstedet i perioder, rimeligvis i tæt samarbejde med dygtige svende.

Værkstedet

Vi må forestille os et sådant værksted som en tæt sammentømret enhed af mester, hustru, svende, lærlinge og tjenestefolk af begge køn. Madmor har haft fuldt kendskab til dagens opgaver i værkstedet som i resten af huset - derfor kunne Abel Schrøder den Yngre klare arbejdet som organist ved Sct. Mortens Kirke ved siden af sit arbejde i værkstedet derhjemme, og derfor kunne mesters enke fortsatte arbejdet med at lede værkstedet efter mandens død, medens man så sig om efter en ny mester helst blandt børnene, således som det skete i tilfældet med både Eiler og Abel.

Eksempel på bomærker

To eksempler på signaturer fra Abel Schrøder d. Yngre:
Til venstre: fra altertavlen i Holmens Kirke, København (1661). Dannet af slyngtråde på et græskar.
Til højre: fra altertavlen i Præstø (1656). Skåret som relief på en bog, som den sovende Johannes støtter sig på.

Forskellen mellem kunstneren/kunsthåndværkeren i moderne forstand og værkstedslederen i datiden er vigtig at holde sig for øje, når man vurderer de produkter eller kunstværker, der kom ud af værkstedet.

Medens det overordnede ansvar for de færdige resultater påhvilede mester som værkstedsleder, er det ikke rimeligt at eftersøge mesters kunstneriske indsats og temperament i hvert enkelt spor efter billedskærerjernet:

  • For det første må vi regne med, at det meste af det konkrete arbejde er udført af svende og lærlinge.
  • For det andet er det vigtigt at holde sig for øje, at datidens kunsthåndværkere i meget høj grad arbejdede efter forlæg. Kompositioner og detaljer blev hentet i trykte håndbøger og grafiske blade og indarbejdet i hvert enkelt produkt.

En altertavle fra 1500- og 1600-årene er derfor i højere grad en bearbejdet sammensætning af forlægs-ideer end et selvstændigt kunstværk i moderne forstand.

Udbredelsen

Kortet viser hvor der findes kirker med arbejder fra Abel Schrøder den Yngres værksted:

schroeder-kort.gif (10777 bytes)

Eftermælet

Da Ringstedgade 6 ligger i Sct. Peders sogn, blev familien begravet på Sct. Peders Kirkegård. En mindetavle over Abel Schrøder den Yngre og Mette Pedersdatter Abels findes stadig i kirken. Den blev bekostet af deres søn Eiler, som var kapellan ved kirken. Teksten lyder:

SGD Til Hukommelse over sin salig Fader Abel Schrøder, Bil(Ied)hugger, Organist til Sct. Mortens Kirke i 42 Aar, Ægtemand med sin kære Hustru Mette Pedersdatter i 47 Aar og ved hende Fader til 9 Børn, af hvilke de 6 med Faderen, som døde 1676 den 5. Marts og Moderen død 16.. den .., hviler hernedenfor, haver Eiler Schrøder med sin kære Hustru Vivike Laursdatter ladet denne Sten oprejse Anno 1681 den 24. Juni CGD ECO.

I følge Danmarks Kirker sad stenen oprindeligt udvendigt på vestgavlen af nordre sideskib. Familiegravstedet har derfor formodentlig været på kirkegården lige i nærheden.


Tekst: museumsleder Palle Birk Hansen, Næstved Museum
Kort: Elisabeth Halgreen, Nationalmuseet