Drukneulykken ved Lindholm 1745

Indtil 1745 blev Lindholm brugt til høslæt. Man kunne hente 42 læs godt hø på øen (1682) til Gavnø. Efter 1745 ser det ud til, at man kun benyttede Lindholm til græsning.

Onsdag 22. juli 1745, god blæst.
Folk fra Vejlø, Rettestrup og Basnæs slog den dag hø på Lindholm.
Fra Enø kom to store både, hver med plads til 30 mand, betjent af hver fire søvante mænd fra Enø.
Med disse både skulle høet sejles fra Lindholm til Gavnø.
Bådene blev trukket ved lange tove over trisser fastgjort på pæle ved Lindholm og Gavnø.

Ladefogeden Rasmus Skaaning havde lovet dans efter endt høbjergning, som begyndte kl. 8 om morgenen og sluttede med det sidste læs mellem kl. 3 og 4 om eftermiddagen.

Hver båd kunne rumme to læs hø, men på sidste tur var der kun ét læs hø på den sidste båd, så dermed blev der plads til 17 unge mennesker og 1 ældre husmand fra Basnæs. Nu handlede det om at komme i land i en fart, så man kunne komme til den lovede dans.
To unge karle fra Rettestrup kørte deres vogne ud i vandet og bandt sig fast til den store båd, så hestene kunne svømme over med vognene.
Både ladefoged og bådfører forsøgte at forhindre det store antal passagerer og bad nogle af dem om at vente på den anden båd, som var ved at blive tømt ved Gavnø. Forgæves! Oven i købet ville nr. 19 have været med, men han lod sig dog overtale til at vente. Alle trak nu i tovet, og midtvejs i strømmen begyndte bådens bagende at synke. Vidner mente, det skyldtes de mange mennesker og de fastbundne vogne. Båden sank, høet og de mange mennesker flød i strømmen.

De to karle reddede to heste ved at skære dem fri og søge tilbage til Lindholm. De andre to heste druknede sammen med en af de forliste, som søgte op på en vogn.
Nu fik man tømt båden ved Gavnø og halet den tilbage i strømmen, hvor man reddede bådføreren Anders Jensen og fire skrigende piger, som holdt fast i ham, alle i vand til livet. Efter de fem reddede man to karle på en vogn. Men strømmen havde ført de øvrige væk, og man måtte nu videre til Lindholm for at hente årer. Dette tog naturligvis tid, og da man endelig nåede ud til de forliste, var 8 druknet. Kun yderligere 3 blev reddet. I alt reddede man altså 10 unge af de 18 passagerer.

Ved ulykken omkom følgende:
1 pige fra Vejlø
2 piger fra Basnæs
3 piger fra Rettestrup
1 karl, Hans Kristensen fra Rettestrup, som havde opfordret til det store hastværk
1 husmand fra Basnæs

De 8 blev begravet henholdsvis fredag 24. juli, lørdag 25. juli og søndag 26. juli. Det var jo midt i den varme sommer, så det hastede. Hele den grufulde historie er beskrevet i Gavnø Tingbog og refereret af lærer P. Jensen i Gavnøbogen fra 1902 s. 262-263.

Af historien ses det, at piger flest tydeligvis ikke lærte at svømme. De lange, tunge skørter har vel heller ikke hjulpet på deres chancer for overlevelse.

PBH 2010