Fiskeriet

I Storstrøms amt drives stort set alle former for fiskeri: trawlfiskeri, garnfiskeri, bundgarnsfiskeri, krogfiskeri og småfiskeri med ruser. Alle former er dog for nedadgående, mest markant gælder det nok for:

Trawlfiskeriet

Trawlfiskeriet er efterhånden ved at gå i stå grundet svigtende fangst og omfattende kvoteringer. Desuden er de store trawlere på Vestkysten ved at overtage fiskeriet, idet de ligger nærmer de store fiskepladser. Dog er der lidt optimisme at spore i forbindelse med Østtysklands nedlæggelse og snakken om, at Sverige skal indtræde i EF. Det kan betyde, at de danske Østersøfiskere får noget mere plads at fiske på.

Trawlerne fisker primært efter torsk, som der er gode penge i. Dette foregår i vinterperioden, og afløses omkring Sankt Hans af fiskeri efter fladfisk. Fladfisken betales dog ikke så godt, så i perioder kan det dårligt betale sig at lande den. 

I efterårsperioden fiskes der en del efter sild, som heller ikke altid er nogen guldgrube.

Trawlfiskeri er meget kapitalkrævende. Mange trawlere har i dag foretaget så store investeringer, at det er nødvendigt at fiske døgnet rundt, for at betale renter og afdrag. Det er svært at forrente disse store investeringer, og resultatet er da også mange konkurser.

Trawlerne lever en slags nomadeliv, idet de er henvist til at fiske i forskellige områder afhængigt af årstider og kvoteringer.

I Rødvig er der i dag 13 trawlere, mens der for 3 år siden var 25! Der er nu 3-4 fartøjer på 50-60 tons, resten er på ca. 20 tons. Der var tidligere 3 trawlere på 100 tons. men de kunne ikke klare sig i konkurrencen. 

I Klintholm er der 13 trawlere på 1415 tons. De fisker stort set alle i Østersøen mellem Bornholm og Møn. I den øvrige del af amtet er der ikke noget trawlfiskeri af betydning.

Garnfiskeriet

Garnfiskeriet er fortrinsvis enkeltmandsfiskeri, der drives fra mindre fartøjer bl.a. bundgarnsjoller. Der fiskes efter torsk og i sommersæsonen efter lidt fladfisk. 

Garnfiskeri er ikke så kapitalkrævende som trawlfiskeri. Der bruges mindre fartøjer, f.eks. bundgarnsjoller eller små glasfiberjoller på 26-28 fod. Til gengæld er redskaberne blevet en stadig større udgift, idet mængden af fisk er dalet kraftigt. Det er derfor nødvendigt med et større antal garn. 

Også garnfiskeri er et nomadeliv. Mange fiskere tager f.eks. på Vestkysten om sommeren, på Øresund om efteråret og til Bornholm om vinteren. 

I Rødvig er der ca. 10 garnbåde, hvoraf kun de mindste fisker i området ud for Stevns. 

Garnbådene, der er hjemmehørende i Bøgestrømsområdet, fisker alle fra Klintholm, hvorfra der er fri adgang til åbent hav. 

I Karrebæksminde er der 2 garnbåde, som begge fisker i Østersøen og Kattegat. 

I Klintholm havn er 3 garnbåde hjemmehørende, men havnen benyttes flittigt af fiskere fra andre områder. Dog har fiskerne fra Bøgestrømmen permanent deres både her. Havnen er centralt placeret i forhold til Østersøfiskeriet. 

I Hesnæs er 3 garnbåde hjemmehørende, men havnen benyttes desuden af en del garnbåde fra andre områder, bl.a. Stubbekøbing. Hesnæs er for garnfiskeriet, hvad Rødvig og Klintholm er for trawlerne. 

I Gedser er der kun en garnbåd NF 42 SUSANNE« tilbage. Den fisker desuden både ved Vestkysten og Bornholm. Ejeren fortæller, at det i de sidste år har været nødvendigt at investere i 5 gange så mange garn som tidligere, og at han har måtte fyre sin faste mand. Trods disse reguleringer, er udbyttet i dag mindre end for få år siden. 

I Tårs og Onsevig er der henholdsvis 3 og 4 garnbåde, og herfra fiskes der i Storebælt.

 Bundgarnsfiskeriet  Pil - næste side